X Factor23. marts 2019

Blachman langer ud efter meddommere: Find et andet job

Thomas Blachman har ikke meget til overs for sine "X Factor"-kollegaer Ankerstjerne og Oh Land, som han mener skulle finde noget andet at lave om fredagen

Det er ikke til at vide, om Thomas Blachman bare havde en dårlig dag i går, eller om han stadig var bitter over at miste Gina Michaells i sidste uges udgave af "X Factor".

En ting er dog sikkert. Den skaldede dommer havde medbragt de helt tunge skyts, som blev fyret af mod især hans to kollegaer ved bordet i midten, Ankerstjerne og Oh Land.

Beslutningen om, hvem der skulle forlade "X Factor", lå som bekendt hos TV-veteranen. Og den 55-årige musiker udnyttede tiden til at fyre en lang sviner afsted.

- Jeg har lyst til at smide jer alle sammen ud!, udbrød Thomas Blachman om både Echo og Patrick, som stod i farezonen, men også Oh Land og Ankerstjerne skulle ud, hvis det stod til den veltalende mand.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_tsl_20190322_0395.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Thomas Blachman havde ikke meget til over for Oh Land og Ankerstjerne i går (Foto: Thomas Laursen)

Da Blachman efterfølgende mødte op i presselokalet, var hans temperament stadig ikke faldet til ro.

- Jeg går aldrig for langt! Det kan godt være, at det er for langt for SE og HØR, men så må i finde noget andet, slog hidsigproppen fast over for SE og HØRs udsendte.

Herefter rettede Thomas Blachman igen sin vrede mod sine dommerkollegaer. Og her holdte han sig bestemt heller ikke tilbage.

- Der er masser af andre programmer, man kan være med i, lød det fra Blachman, som her refererede til "Danmark har talent".

Ifølge den skaldede ordekvilibrist passer Ankerstjerne og Oh Land åbenbart bedre ind i det program end i "X Factor". Du kan se hele interviewet i toppen af artiklen.

- Hvis man sidder og hygger sig, og det handler for meget om en selv og ikke artisterne, så ryger man over i ”Talent”, sagde Thomas Blachman, som måske har drømme om at blive TV-chef en dag.

Hvis det skulle ske, skal Oh Land og Ankerstjerne formentlig ikke regne med at komme til jobsamtale.

Efter en længere monolog fra Blachman stod det klart, at Patrick måtte forlade "X Factor" i går.

Sponsoreret indhold