Mænds og kvinders største løgne i sengen
Ærlighed varer længst. Men det får ikke nødvendigvis et forhold til at vare længere. For nogle gange synes det nødvendigt at trække en nødløgn eller to for at skabe den bedst mulige stemning.
Nogle af disse løgne omhandler naturligvis vores sexliv. Lige fra det igangværende knald til den fortid, der har formet dig til det seksuelle væsen, du er i dag.
I en britisk undersøgelse foretaget af utroskabssitet Illicitencounters.com viser det sig, at nogle løgne er mere almindelige end andre. Og at der er stor forskel på mænd og kvinder.
Her er det ideelle antal sexpartnere
Og helt overordnet er den helt store fællesnævner for kvinder en gammel kending. Eller rettere – at antallet er gamle kendinge er mindre, end det faktisk er.
Således sagde hele 52 procent af de adspurgte kvinder, at de havde løjet om antallet af tidligere sexpartnere. De sagde – ikke overraskende – at de havde været sammen med færre mænd, end tilfældet faktisk var.
Omvendt stod det til hos mændene. De kunne ganske vist også finde på at lyve om antallet af tidligere sexpartnere, men de hævdede derimod at have nedlagt flere hunner, end realiteterne faktisk pegede på. Det var dog kun den femtemest anvendte løgn blandt mændene.
Overraskelse: Disse mænd har flere sexpartnere
Hos mændene var den helt store løgn derimod, at de fortalte, at de aldrig havde været utro. Det havde hele fire ud af ti mænd fejlagtigt hævdet.
De gjorde det, fordi de mente, at tidligere utroskab ville skræmme sexpartneren væk.
Danske kvinder gider ikke amatører: Så mange sexpartnere skal en mand have haft
Næststørste løgn hos kvinderne var at fake en orgasme.
Den var slet ikke med på mændenes top fem ...
Efterfulgt på tredjepladsen af sætningen ’Jeg elsker dig’. En løgn kunne mændene også levere med stor overbevisning.