Sådan husker vi Master Fatman: Spredte kram og kærlighed
I en alder af kun 53 år må vi vinke farvel til den kærlighedsspredende Morten Lindberg, der i folkemunde bedst er kendt under sit kunstnernavn Master Fatman.
Han har med sit smittende humør og det store smil i den grad taget sin plads i danskernes hjerter.
- Husk at livet er en gave, og du skal leve det lige nu. Vær opmærksom på alle de små fine og ret betydningsfulde detaljer, som livet består af, er dig og lad det minde dig om, at det faktisk er fint nok, sagde Master Fatman i radioen i sit seneste madprogram inden hans død i dag.
Og det lader til, at den folkekære DJ har smagt på livets mange facetter. På cv’et kan nemlig skrives både dansk kunster, sanger, dj, tv-vært og instruktør.
Master Fatman tog også sin plads på Vild med Dans-gulvet sammen med danseren Mie Moltke og har hele to gange være med i Dansk Melodi Grand Prix.
På sin egen hjemmeside kaldes han ’Tykmesteren’ og beskrives som kosmisk konferencier, kosmisk bankovært, kosmisk teambuilder, kosmusisk sanger, dj og basmusikant.
Madglæden
Morten Lindberg er født på Fyn, hvor han gik på Rudolf Steiner-skole.
Han er kendt for sit bamsede udseende, de store bakkenbarter og en helt særpræget tøjstil.
I et interview for tre år siden med Århus Stifttidende forklarede ’Tykmesteren’, at den kosmiske kærlighed kom til ham i ungdommen, hvor han åd sig til den planlagte overvægt og altså transformerede til den, han er i dag.
Og det har været svært for den runde Master Fatman at skjule sin glæde ved maden. Også i forhold til de projekter, som han har kastet sig over.
Siden 2015 var han vært på Radio24syvs frankofile morgenprogram 'Croque Monsieur'.
Og senest har han sammen med DR lavet programmet 'Smagen af Danmark', hvor han tog på en kulminarisk rejse og sendte en stor fed fuckfinger til sundhedsfanatismen, og alt hvad der hedder kalorieberegskab.
Elskede livet
Også kærligheden til livet og sine medmennesker var stor.
Da han i 2016 blev spurgt af Femina, hvorfor han stod op om morgen var svaret klart:
- Fordi jeg ELSKER livet. Jeg synes, at livet er det fedeste i hele verden. Det er meget, meget sjældent, at jeg ikke har ønsket at stå op. Faktisk kan jeg ikke huske, at det nogensinde er sket
Man kan spørge sig selv, om den store krop overhovedet rummede ondskab eller had. Han elskede i hvertfald mange og sagde det ofte.
Han efterlader sig konen Hermenia Mabunda. Parret har fire børn sammen, og Morten har yderligere en søn fra et tidligere forhold. Så sent som i slutningen af 2017 blev Hermenia og Morten forældre til tvillinger.
Master Fatman må i den grad have plus på karma-kontoen, og vi ønsker ham en rigtig god rejse videre i det kosmiske univers.