Kongelige15. april 2019

Perfekt prins

Prins Joachim og grevinde Alexandras ældste søn prins Nikolai pryder forsiden af den ukrainske udgave af modebiblen, Vogue.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prins_nikolai_13.jpg
 (Foto: Marco van Rijt/Vogue)

Så gør han det igen!

19-årige prins Nikolai bliver lige nu ved med at imponere på den internationale modescene. Nu springer han direkte på forsiden af den ukrainske udgave af Vogue. Og inden man undrer sig over, at det netop er den østeuropæiske udgave, er det værd at bemærke, at der bor 42 millioner mennesker i Ukraine.

De kan så i de kommende måneder se den danske prins på forsiden af magasinet i kiosker i hele landet. Billederne, som SE og HØR har fået lov til at bringe, er taget af den talentfulde hollandske fotograf Marco Van Rijt, der har base i København.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/prins_nikolai_i_ukrainsk_vogue_5_0.jpg
 (Foto: Marco van Rijt/Vogue)

Det er de færreste mennesker, der kan slippe afsted med et neongult jakkesæt. Prins Nikolai er en af dem, der kan. (Foto: Marco van Rijt/Vogue)

Det er over et år siden, at danskerne første gang fik øjnene op for prins Nikolais nye, glamourøse job. Det skete under Londons modeuge i vinteren 2018, og siden er det kun gået fremad for den danske prins. Han er i stald hos Bente og Jesper Lundquist, der ejer agenturet Scoop Models.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/prins_nikolai_i_ukrainsk_vogue_6_0.jpg
 (Foto: Marco van Rijt/Vogue)

Prins Nikolai har de fineste modeltræk. (Foto: Marco van Rijt/Vogue)

prins nikolai: Vild karriere

Siden premieren på catwalken i London har Nikolai også gået show i Paris og Tokyo, og i sommer scorede han en kæmpekontrakt med det franske modehus Dior.

Ifølge SE og HØRs oplysninger har Nikolai allerede særstatus i branchen og bliver kun booket til de absolut største opgaver.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/prins_nikolai_paa_ukrainsk_vogue_0.jpg
 (Foto: Marco van Rijt/Vogue)

Prinsen er storbychik i denne smukke jakke. (Foto: Marco van Rijt/Vogue)

Dermed ligger prinsen ikke på den lade side. For en måned siden kunne SE og HØR også afsløre, at Nikolai også arbejder for ejendomsmatadoren Mikael Goldschmidt på Grønningen i København. Og efter sin sommerferie i år har prinsen tænkt sig at påbegynde et nyt kapitel, når han starter på sin uddannelse på Copenhagen Business School (CBS).

Se alle billederne af Nikolais modeldebut i det ukrainske Vogue i galleriet herunder:

Galleri: Prins Nikolai på forsiden af Vogue

Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold