Kendte20. april 2019

Anders Lund Madsen klar med bøssen

Vildsvinene i de svenske skove kan godt forberede sig på at blive spist, for Anders Lund Madsen er ved at tage jagttegn.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anders_lund_madsen_4.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Hvem skulle have troet det?

Anders Lund Madsen med en bøsse i hånden.

Den 55-årige radiovært, entertainer, foredragsholder og journalist kan snart skrive titlen jæger på sit visitkort.

I Radio24syv-programmet ”Fedeabes Fyraften” afslørede Anders Lund Madsen for nyligt, at han er ved at tage jagttegn. Den 20. maj kl. 8.00 skal den lådne medieperson demonstrere sin viden om alt fra jagttid, sikkerhed, våben, ammunition til identifikation af vildt ved en prøve på Amager.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/anders_lund_madsen_2.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Tiden vil vise, hvor mange vildsvinetrofæer der kommer op at hænge på Anders Lund Madsens væg. (Foto: Martin Høien)

Formålet med jagttegnet er, ifølge Anders Lund Madsen, som i øvrigt har seks børn, at han vil skyde nogle af de vildsvin, som lever nær hans ødegård i Sverige.

Et af de dyr, som kan tage det helt roligt, når Anders Lund Madsen lister ud med bøssen, er mårhunden, som mange jægere har set sig ond på.

– Lad den være, lyder Anders Lund Madsens opfordring i radioen.

Sponsoreret indhold