Channing Tatum sender vild kærlighedserklæring til Jessie J
Channing Tatum har sendt en vild kærlighedserklæring efter kæresten Jessie J, der i dag kan fejre sin 31 års fødselsdag.
- Ønsker dig den dejligste dag fyldt med kærlighed og lys. Du kom til verden på denne dag og satte ild til den, skriver Channing til et billede af Jessie.
- Du har velsignet vores øjne, vores ører, vores hjerter og vores liv, fortsætter han.
Artiklen fortsætter efter billedet
Samtidig sender han en tak til Jessie J, som han har været kæreste med siden efteråret.
- Så tak, fordi du er dig. Du er så speciel. Tillykke med fødselsdagen, baby.
Nu står Channing Tatum og Jessie J officielt frem som kærester
Med billedet af Jessie J på sin Instagram-profil, ændrer Channing også på noget, som han ikke tidligere har gjort.
Parret har nemlig ikke for vane at dele billeder af hinanden på de sociale medier, men de kan oftest ses kommentere hinandens billeder.
Channing Tatum var indtil sidste forår gift med Hollywood-stjernen Jenna Dewan.
Parret valgte selv at fortælle, at de gik hver til sit tilbage i april. På deres respektive Instagram-profiler delte de en tekst, hvori de skrev, at de havde besluttet at lade sig separere.
- Vi blev dybt forelskede i hinanden for mange år siden og har været på en magisk rejse sammen. Intet er ændret i forhold til, hvor meget vi elsker hinanden, men kærlighed er et smukt eventyr, der sender os i forskellige retninger i tiden, der kommer. Der er ingen hemmeligheder eller saftige begivenheder bag vores beslutning - blot to "bedste venner" som er blevet klar over, at det er tid til at give hinanden rum til og hjælpe hinanden med at leve så lykkelige liv som muligt. Vi er stadig en familie og vil altid være kærlige, dedikerede forældre for Everly, skrev parret.