Lis Sørensens nye liv: Sej single
Lis Sørensen er stadig ved at finde sig selv, efter at hun blev skilt for to år siden. Det har været hårdt, men har også åbnet for nye eventyr og drømme.
– Før tænkte jeg altid ”familie” først, fordi jeg var en del af en familie og tog mine beslutninger derefter. Det er anderledes i dag, hvor min søn er voksen, og jeg ikke er gift længere. Det giver et helt andet afsæt for at tage beslutninger. Det er helt nyt for mig. Og det er skidespændende.
Det siger hun til B.S. Christiansen, 66, som har interviewet hende til ALT for damerne.
Artiklen fortsætter under billedet ...
.Jan Sivertsen, 63, og Lis Sørensen var gift i 29 år, men blev skilt i 2017. (Foto: Mikael Rieck)
Ikke nogen ny mand
Den 63-årige sangerinde var gift med trommeslageren Jan Sivertsen i næsten 30 år:
– Nu kan jeg se tilbage på, at det er fantastisk, at vi holdt sammen så længe. Vi var både gift og arbejdede sammen, så dybest set var vi sammen i 60 år, for vi var sammen hele tiden. Det har jeg fået vendt til at være smukt i sig selv. Jeg er også glad for, at min søn var 25 år, da vi blev skilt. At han er en voksen mand, der kan forstå, hvad der sker.
Umiddelbart leder Lis Sørensen ikke efter en ny mand, fortæller hun B.S. Christiansen.
Lis Sørensen: Min mor døde, da jeg var 20
– Jeg har ikke de der drømme om, at nu skal jeg finde en ny mand, for jeg HAR levet i et ægteskab, som jeg ikke synes, kunne have været bedre. Så det er i hvert fald ikke det, jeg drømmer om.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sylvester Sivertsen, 27, er fulgt i sine musikalske forældres fodspor. (Foto Thomas Laursen)
Lis Sørensens lækre søn: Viser kæresten frem
I stedet er det sangene og musikken, som fylder, og så har hun en drøm om at komme til Argentina.
– Jeg vil gerne til Buenos Aires og ride. Og det skal nok blive virkelighed, fastslår Lis Sørensen, som vil tage et par veninder med på turen.