"X Factor"-stjerne skal være far
Du husker nok Noah bedst, da han hed Sarah og deltog i "X Factor" i 2011.
Den gang løb Noah med titlen som årets vinder af "X Factor" foran et fyldt Parken.
Nu skal den populære stjerne så være far.
Det bekræfter Noah på sin Instagram.
"4 år, alt for mange forsøg som ikke er blevet til noget, og alt for mange triste tåre skulle det blive til - men nu kan vi sige at vi venter en lille december baby," skriver Noah.
Den tidligere "X Factor"-stjerne skriver, at parret glæder sig til den lille nye.
"Vi glæder os til at se dig," afslutter stjernen.
Se opslaget nedenunder:
Skiftede køn
Noah var bare 15 år gammel, da stjernen i 2011 vandt den fjerde sæson af "X Factor".
I dag, otte år senere, har Noah Skaalum Jørgensen skiftet køn.
Det fortalte han i et interview med Her & Nu tilbage i 2018.
- Jeg har været på testosteron i to måneder. Hårvæksten er så småt begyndt. Jeg er også kommet op på 70 kilo. Min stemme er blevet dybere og knækker engang imellem som en teenagedreng. Der sker virkelig mange ting på samme tid. Testosteronet går ind og slår østrogenet ned, så jeg er faktisk kommet i overgangsalderen med alt fra hedeture til, at jeg pludselig begynder at tude, fortalte Noah til ugebladet.