Kongelige2. april 2019

Højgravid Meghan føder når som helst

Højgravide hertuginde Meghan kan blive mor for første gang hvert øjeblik, det skal være – også selv om hun ifølge flere britiske medier ”først” er sat til slut april/start maj. Årsagen er en tilstand hos alle gravide, der kan opstå på netop dette tidspunkt i graviditeten

Højgravide hertuginde Meghan kan føde, hvornår det skal være.

Selv om hun ifølge flere britiske medier ”først” er sat til slut april/start maj, er der en god sandsynlighed for, at den 37-årige hertuginde går i fødsel før tid.

Den lille prins eller prinsesse – kønnet vi ved nemlig ikke endnu – kan nemlig allerede føle sig klar til at komme til verden takket været en særlig proces inde i mors mave.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/hm.jpg
 (Foto: MEGA)

Meghan går i fødsel når som helst. Foto: MEGA

Et studie af fødende kvinder fra det såkaldte Journal of Clinical Investigation beskriver ifølge det britiske medie Express, at kvinder kan gå i fødsel, når det ufødte barns lunger begynder at danne det såkaldte protein-A.

Proteinet kan nemlig få fostervandet til at gå og dermed starte fødslen.

Bryder gammel tradition

For få dage siden kom det frem, at hertuginden bryder en fire årti gammel tradition, når hun føder.

Den vordende mor har nemlig fravalgt sig at føde på den fødeafdeling, der ellers har dannet rammen om de royale fødsler i mere end fire årtier.

Avisen har talt med en unavngiven kilde, der forklarer, at hertuginde Meghan ikke ønsker at kopiere hertuginde Kate, der ved alle sine tre fødsler befandt sig på Lindo-fløjen på St Mary’s Hospital.

- Harry og Meghan ved, at der er stor opmærksomhed fra befolkningen, men dette barn er ikke direkte tronarving, og de ønsker, at fødslen skal være så privat som mulig.

- Meghan er nervøs for komplikationer, som for eksempel akut kejsersnit, og hun ønsker ikke at føle sig presset over at skulle se fejlfri ud på hospitalet blot timer efter, siger kilden.

I stedet har parret valgt, at fødslen skal foregå et sted, der er tættere på deres hjem i Windsor.

- Hun ønsker blot en normal, naturlig fødsel og blive forbundet med sit barn, uden at blive stadset op bare for at få taget billeder, siger kilden til The Sun.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/harry-meghan-02112018.jpg
 Foto: MEGA

Harry og Meghan bliver om kort tid forældre for første gang. Foto: MEGA

Den såkaldte Lindo-fløj på St Mary’s Hospital har været et royalt fødested helt tilbage til 1977. Prinsesse Anne fik sit første barn – Peter Philips – på hospitalet, og efterfølgende fødte prinsessen også sin datter Zara i 1981.

Den afdøde prinsesse Diana valgte også Lindo-fløjen under fødslen af begge sin sønner, William i 1982 og Harry i 1984. Og hertuginde Kate har gjort hende kunsten efter ved fødslen af sine tre børn, George, der kom til verden i 2013; Charlotte der kom til verden i 2015 og senest Louis, der blev født sidste år.

Herunder kan du se en video med de største skandaler i det danske og de udenlandske kongehuse gennem tiden:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold