Realitystjerne skal giftes med prinsesse
Rasmus Billing Birnbaun, nok bedst kendt fra sin deltagelse i realityprogrammet "Singleliv", er slet ikke så single længere.
Faktisk skal han giftes til næste år, og det skal han med en prinsesse fra en landsby i Ghana i Afrika, som han har mødt i forbindelse med sit fodboldprojekt "We care about African Football".
- Jeg har tænkt på, om jeg skulle offentliggøre det, eller om jeg ikke skulle offentliggøre det, men jeg skal giftes den 18. januar 2020, på min afdøde mors fødselsdag, i Ghana i Afrika. Jeg har fået lov af hendes mor i sidste uge, og også af hendes onkel. Så det er dét, der er planen i hvert fald, fortalte Rasmus, ofte kendt under navnet "Numse-Rasmus", til SE og HØR under åbningen af Grøften i Tivoli.
Rasmus har haft travlt. I går afholdt han et støtteshow til fordel for Knæk Cancer, og nu ser han fremad mod bryllupsplanlægningen.
- Når vi er færdige med støtteshowet, så går jeg igang med planlægning af bryllup. Det tager jo noget tid, siger han.
Vil ikke have børn
Parret har kendt hinanden i tre år. Og selvom Rasmus bor i Danmark, og hans kommende kone bor i Afrika, så får de tingene til at fungere.
- Det har lagt i kortene hele tiden. Jeg har kendt Abena, som hun hedder, i tre år. Og der var bare et match. Hun er glad, sød og har let til latter. Vi savner hinanden og er på WatchApp hele tiden, og det er jo dejligt, siger han.
Linse opereres i ansigtet: Vågner uden trusser
Abena har en søn fra et tidligere forhold, men der er ikke udsigt til, at der kommer flere børn til.
Rasmus er nemlig meget afklaret omkring, at han ikke vil have børn.
- Hun har en søn på syv år, og hun vil gerne have flere børn, men det har jeg sagt nej til. Det har hun svært ved at forstå, men når jeg sætter foden ned, så gør jeg det. Hun har jo en dreng i forvejen, og hvorfor skal man have børn bare for at vise sin kærlighed til hinanden? Sådan tænker jeg, fortæller Rasmus.
Planen er, at Abena skal med Rasmus til Danmark, hvor hun skal integreres så godt som muligt i de tre måneder, Rasmus har planlagt, at hun i første omgang skal være her.