Politiet i KÆMPE brøler: Suspekt-rapper sigtet ved en fejl
Tidligere i dag kom det frem, at Suspekt-rapperen Orgi-E var blevet sigtet for overtrædelse af færdselsloven og for ikke at overholde sin vigepligt efter en alvorlig trafikulykke i går.
Men nu viser det sig, at politiet var lidt for hurtige til at kaste en sigtelse i retning mod den 39-årige rapper, der bærer det borgerlige navn Emil Simonsen.
Det fortæller Henriette Døssing, pressekonsulent ved Nordsjællands Politi, til SE og HØR:
- Vi har frafaldet sigtelsen. Det viser sig, at vi har lavet en fejl på stedet. Lyskrydset var gået i sort, og derfor troede betjentene på stedet, at der var højre vigepligt.
- Derfor blev vedkommende sigtet, men vi har efterfølgende været på stedet igen og kan konstatere, at der ikke var grundlag for sigtelsen. Derfor er den frafaldet, og den 39-årige person er blevet informeret, fortæller Henriette Døssing til SE og HØR.
Ingen kom alvorligt til skade ved ulykken, der ellers var så voldsom, at den ene bil havnede i en hæk.
Populær rap-gruppe
Den populære rap-gruppe består foruden Emil Simonsen også af Andreas Bai Duelund og Rune Rask.
For nogle år siden udgik det fjerde medlem af gruppen Troo.L.S, da han angiveligt havde sex med Emil Simonsens kone.
Gruppen tog allerede form i 1999 og har siden fuldkommen erobret den danske rapscene med sange lige fra 'Kinky Fætter' til 'Proletar'.
Tilbage i 2017 udgav de tre mænd deres sjette plade og spillede landet over i fylde arenaer. Det vidste bankkontoen også, da årsregnskabet en indtægt på fem millioner kroner.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Emil Simonsen, men Ekstra Bladet har været i kontakt med Suspekts pladeselskab, der oplyser, at rapperen har det godt.