Privat vagtværn ansat til at passe på pandaerne
Er der nogen, der ikke har hørt om, at Zoologisk Have i København har fået pandaer?
Formentligt ikke.
Den store opmærksomhed har nu fået videnskalig direktør i zoo, Bengt Holst, til tage drastiske midler i brug for at sikre god ro og orden i den gamle have på Frederiksberg.
Torsdag morgen er de nye hovedattraktioner i zoo blevet offentligt tilgængelige for offentligheden. Selvom de sort-hvide bjørne landede i sidste uge.
- Vi har allieret os med et vagtfirma, der kan være med til at regulere trafikken af mennesker til anlægget. Kontrollen kommer til at ske i samarbejde med vores folk. Det er ikke noget, vi ville have normalt, siger den videnskabelige direktør til Ekstra Bladet.
Pandaerne har fået følgeskab af et privat vagtværn, der er hyret ind til at stå ved pandaburet.
Det skriver Ekstra Bladet.
Dronningen på besøg
Den officielle åbning skete i går, hvor Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe åbnede panda-anlægget.
I kina betyder det uheld, hvis man klipper en snor over, hvilket dronningen er vant til ved åbninger. I stedet skulle hendes majestæt åbne en sløjfe med magneter, der skabte lidt forvirring.
Torsdag kommer Mary med børnene og ser det nye anlæg, som stjernearkitekten Bjarke Ingels har tegnet for millioner af kroner.
Bamserne elsker bambus
Pandaerne spiser næsten alle deres vågne timer, hvilket svarer til 12-16 timer i døgnet.
En normal velvoksen panda spiser op mod 40 kg bambus i døgnet.
Ifølge kurator Flemming Nielsen er der så lidt næring i bambussen, at pandaen spiser, for at kunne spise. Resten af tiden sover den.
For at kunne følge med har Zoo derfor fået anlagt en bambus mark ved Vordingborg.
Marken fylder fem hektar, men allerede nu planlægger man at udvide den.
Kilder: Ekstra Bladet, ZOOs PANDA, zoolog Mikkel Stelvig
Dronning Margrethe og Bjarke Ingels går en tur rundt om det nye anlæg. Man kan lige skimte en panda i gang med spise bambus i baggrunden. Foto: Hanne Juul
Mao Sun går en tur i det nye bur. Foto: Hanne Juul