X Factor12. april 2019

"X Factor"-Live under pres: Skal til eksamen efter finalen

15-årige Live når knap nok at lægge mikrofonen på hylden til "X Factor"-finalen, før hun igen skal præstere. Den unge sangfugl skal nemlig i gang med sine eksamener, når hun vender tilbage på skolebænken. Og det bliver en udfordring

Selv om man pludselig bliver en stor stjerne i "X Factor" og når hele vejen til finalen, så ligger hverdagen stadig og venter. Det må finalisten Live i den grad sande.

Den purunge sangaspirant får sig i den grad et hårdt program, når hun fredag aften er blevet enten nummer et, to eller tre i dette års udgave af "X Factor".

Hun skal nemlig stort set direkte fra Forum Horsens, hvor finalen afholdes, og i skole, hvor eksamenstiden står for døren. Og tiden ved det grønne bord er 15-årige Live ikke super godt forberedt til.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190410_wen_-_x_factor_127.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Live er nået hele vejen til finalen i "X Factor" uden at stå i farezonen (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Jeg tror, jeg kommer tilbage til skolen i den uge, hvor vi har eksamener, så jeg får ikke tid til at forberede mig, siger Live til SE og HØR forud for finalen.

Se hele interviewet med Live i toppen af artiklen!

Pigen med krøllerne virker dog fortrøstningsfuld forud for de mange prøver i skolen. Hun ved godt, hvordan det skal gribes an.

[node:aller-poll]

- Det er lige på. Jeg må bare gøre mit bedste, lyder det fra den talentfulde teenager.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190410_wen_-_x_factor_111_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

I finalen skal Live op imod Benjamin og Kristian Kjærlund (Foto: Kaspar Wenstrup)

Lige så stille og rolig er Lives tilgang til finalen i "X Factor" også. Pigen med den dragende stemme er nemlig ikke synderligt nervøs forud for det store brag i Horsens. Endnu.

- Det er ikke gået op for mig endnu, så jeg er ret chill. Men jeg tror, at jeg bliver meget nervøs på dagen, fortæller den unge finalist.

Finalen i dette års udgave af "X Factor" løber af stablen i Forum Horsens og på TV2 i dag fredag klokken 20.00.

Se Rasmus Brohave fortælle om en stor nyhed:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold