Kendte15. april 2019

Kæmpe “Game of Thrones”-panik: Fans raser

Det er lige nu ikke muligt at logge på HBO – og det har fået flere fans af særligt ”Game of Thrones” til at rase. Mange havde nemlig ventet i spænding på at kunne se premiereafsnittet, der blev offentliggjort natten til i dag

En hel del danskere stillede i morges vækkeuret ekstra tidligt, så de kunne se første afsnit af sidste sæson af ”Game of Thrones”.

Men desværre er de stået op forgæves.

Lige nu er det nemlig ikke muligt at logge på HBO, hvilket betyder, at man ikke kan se nogle af streamingtjenestens serier og film – og særligt ”Game of Thrones”-fans er rasende.

- Hold nu kæft, HBO. Jeg er stået tidligt op i dagens anledning, og tænk sig, så har I, ligesom sidste gang der var sæson premiere (to år siden) fået 'tekniske problemer'. I har haft to år til at løse problemet med de mange seere. Skam jer, hvor er I inkompetente!!, lyder en af kommentarerne på HBO’s danske Facebook-side.

- Talentløst..... Hvad havde i forestillet jer. Forventer en form for kompensation, lyder en anden.

- Det er så pivringe ar man går ned på en Premiere dag... Uprofessionelt, raser en tredje bruger.

- Hold ud kæft hvor er det for dårligt. Sidder her med familien og så skal man have sådan en dårlig oplevelse. Og man glæde sig i 2 år nu... Det er ikke i orden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/hbo_1.jpg

Det er denne fejl, som mange er stået op til. Foto: HBO

HBO Nordic Denmark har selv skrevet følgende på sin Facebook-side:

- Vi oplever desværre uforudsete tekniske problemer i øjeblikket, da vi bliver invaderet af Night King og hans hær af døde.

- Vi beklager mange gange for al ulejligheden.

- Vi takker for jeres tålmodighed og kæmper for at besejre fjenden så hurtigt som muligt.

- Send venligst en ravn til vores riddere af kundeserviceafdelingen på kundeservice@hbonordic.com, hvis du har nogle spørgsmål, noget feedback eller et par gode råd til, hvordan man bekæmper en isdrage.

Blodig affære

Den sidste sæson af den populære fantasy-serie kommer kun til at vare i seks episoder.

Det er én mindre end forrige sæson og hele fire episoder mindre end de tidligere.

Trofaste fans skal dog ikke gå helt i panik, for sidste sæson kommer alligevel til at vare næsten 440 minutter – samme antal minutter som sidste sæson.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.9036271at.jpg
 Foto: HBO

Nikolaj Coster-Waldau i "Game of Thrones". Foto: MEGA

Det er altså i løbet af de 440 minutter, vi finder ud af, hvordan kampen om jerntronen ender.

Og det lader til, at kampen bliver yderst blodig.

Den seneste trailer – der for kort tid siden blev frigivet og som du kan se øverst – antyder, at alle vores elskede hovedpersoner dør i sidste sæson.

Den skrækslagne trailer, der har fået titlen ”The Aftermath”, insinuerer, at det hele ender i en blodig kamp, hvor det eneste, der er tilbage, er nogle af hovedpersonernes ejendele.

Tyrion Lannister er måske død, efter der blot ligger hans ”Hand of the Queen”-broche i sneen.

Brans kørestol ligger forladt i sneen.

Jamie har tilsyneladende mistet sin hånd, igen.

Daenerys har tabt et værdifuldt smykke.

Og Jons sværd ligger forladt i sneen.

Hvis alle vores hovedpersoner i Nord er døde, betyder det, at kun Cersei Lannister fra Kings Landing står i vejen for White Walkers og deres hær.

Betyder det, at Night King vil overtage Jerntronen?

Vi må vente og se, når HBO forhåbentlig snart er oppe og køre igen...

Sponsoreret indhold