Prins Nikolai afslører hemmeligheder
Prins Nikolai har godt gang i karrieren, hvor han giver den gas som model på catwalks og i modemagasiner verden over.
I slutningen af marts kom det frem, at han havde scoret forsiden på den ukrainske udgave af Vogue.
I den forbindelse har han også givet et mindre interview til magasinet, hvor han afslører flere hemmeligheder, der ikke tidligere har været kendt om ham.
Han bliver blandt andet spurgt ind til, hvilke daglige rutiner han har.
Artiklen fortsætter efter billedet
Det er de færreste mennesker, der kan slippe afsted med et neongult jakkesæt. Prins Nikolai er en af dem, der kan. (Foto: Marco van Rijt/Vogue Man Ukraine)
Det er de færreste mennesker, der kan slippe afsted med et neongult jakkesæt. Prins Nikolai er en af dem, der kan.
- Ud over at bede hver aften inden senge tid, har jeg ingen, siger prinsen til Vogue.
Han fortæller også, at han havde en speciel barndom, fordi han var en del af den kongelige familie.
- Man kan sige en privilegeret barndom - og jeg sætter stor pris på det. Nu lever jeg et normalt og meget behageligt liv, siger Nikolai, der også nævner, at det eneste unormale ved hans liv er, at han bliver genkendt på gaden.
Af andre ting nævner prinsen, at han er vild med confiteret and og at han laver en god creme brulé.
Han fortæller også, hvad hans største drøm er.
- Drøm nummer et på min liste er at lave et navn til for mig selv. Jeg er meget glad for, at jeg allerede er lykkedes, og jeg kan kun håbe, at min fremtid vil være lige så god, siger prinsen til magasinet.
Forsiden på Vogue Man Ukraine er foreløbigt den største forside, som prins Nikolai har haft i sin korte modelkarriere.
Som model har han også tidligere haft succes på catwalken for både Burberry og Dior.