Se Benedicte Ballings vilde navneskift
Hun havde svoret, at hun aldrig nogensinde ville gøre det. Men da radioværten Benedicte Balling i august blev gift, så skiftede hun alligevel sit kendte efternavn ud med sin gemals.
Det betyder, at den kendte radiostemme nu hedder Benedicte Krag-Juel-Vind-Frijs, som er det efternavn, hendes ægtemand Philip, bærer rundt på.
LÆS OGSÅ: Benedicte Balling: Vil være mere kvinde
- Jeg har taget min mads navn, for det er så langt, og hvis jeg også skulle putte mit eget på, så ville det blive helt ekstremt, fortæller radioværtinden.
- Og jeg synes også, at det er meget rart, at vi hedder det samme i hele familien, siger hun.
LÆS OGSÅ: Benedicte Balling har født en datter
Alligevel var det ikke en beslutning, der lå lige for.
- Jeg havde svoret, at jeg aldrig ville gøre det, men man bliver ældre, og så betyder det ikke så meget længere, siger Benedicte Krag-Juel-Vind-Frijs, der blev gift i august og i øjeblikket er på barsel fra jobbet på Nova FM.
LÆS OGSÅ: Rasmus Tantholdt: Nyt navn
Når hun vender tilbage dertil, vil lytterne dog stadig kunne kende hende som Benedicte Balling.
- I arbejdssammenhænge kommer jeg til at hedde det samme, som jeg plejer, siger hun.