Kendte24. april 2019

Ærlig Hailey Bieber: Jeg kæmper med angst

Hailey Bieber har problemer med sit mentale helbred
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega294533_007.jpg
 Foto: MEGA

Hailey Bieber åbner op om sit mentale helbred i et nyt interview med det amerikanske modemagasin Glamour.

Her fortæller hun blandt andet, at hun selv kæmper med angst.

- Jeg beundrer folk, der står frem og taler om angst. Vi kæmper alle med det, siger hun og fortsætter:

- Jeg tror, at der har været et stigma omkring det rigtigt længe. Man kigger på berømtheder, der er kendte og succesfulde og tror, at det hele kører for dem. De har en sindssyg karriere, eller de tjener så mange penge, at de burde være glade. Men det er i virkeligheden det stik modsatte.

Hailey mener, at mange kendte har det svært, fordi de hele tiden prøver at opretholde en facade.

- Folk ville spørge mig, hvordan jeg havde det, og jeg ville svare, at jeg havde det godt. Men i virkeligheden lå jeg og græd på mit hotelværelse om aftenen.

- Du bliver bare nødt til at være ærlig og sige, at livet er noget lort nogle gange. Det er svært. Ting er svære. Jeg tror bare, at hvis vi er mere åbne om det, kan vi hjælpe med at finde en løsning, lyder det fra Hailey Bieber.

Artiklen fortsætter efter billedet

Justin Bieber og Hailey Baldwin blev gift tilbage i september ved en privat ceremoni i New York.

Planen er, at de senere skal holde stor bryllupsfest for familie og venner. Planerne er dog sat på hold, imens Justin kommer til hægterne igen.

Bieber har selv kommenteret sine psykiske problemer på Instagram.

- Jeg har læst en masse beskeder om, at I gerne vil have et nyt album. Jeg har været på tourné hele mit teenageliv og i mine tidligere 20'ere. Jeg indså, og I så nok også, at jeg ikke var glad på min sidste tour, og jeg fortjener det ikke, og I fortjener det ikke. I betaler penge for at komme og have en livlig, energisk, sjov og lys koncert, og jeg var ikke i stand til at give jer det i slutningen af touren, skrev popstjernen blandt andet.

Sponsoreret indhold