Kendte24. april 2019

Jordyn Woods efter utroskab: - Jeg blev mobbet af hele verden

Jordyn Woods og Tristan Thompson fik ødelagt basketballstjernens forhold til Khloé Kardashian. Nu taler den 21-årige model ud om tiden efter utroskabsskandalen, hvor hun føler sig mobbet af hele verden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-02-20_kl._09.24.53.png
 Foto: MEGA

De fleste vil nok mene, at det er Khloé Kardashian, der er offeret i affæren mellem hendes tidligere kæreste Tristan Thompson og modellen Jordyn Woods. Men nu taler den Kylie Jenners tidligere bedste veninde ud om hendes hårde tid efter utroskabsfadæsen.

For selv om Jordyn Woods i ledtog med Tristan Thompson har smadret et forhold, har den 21-årige ikke levet på en lyserød sky, siden nyheden om sidespringet kom ud for lidt over to måneder siden.

Den velomtalte stjerne er lige nu til Homecoming Festival i Nigeria, hvor hun i den forbindelse var en del af et panel, som skulle diskutere mobning. Og her valgte Jordyn at perspektivere til de seneste to måneder af sit liv.

- Min lillesøster blev mobbet i skolen, og jeg ville vise hende, at jeg blev mobbet af hele verden, sagde Woods ifølge Daily Mail.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jordyn Woods mener altså, at alle har været imod hende, siden hun faldt i armene på Tristan Thompson. Det upopulære sidespring har også betydet, at hun ikke længere er i kridthuset hos sin tidligere bedste veninde Kylie Jenner.

De to boede faktisk sammen, men utroskabsskandalen fik Kylie til at slå hånden af Jordyn og bede hende om at flytte ud. Alt har dog ikke været sort for Woods efter hun faldt i med Tristan.

Vinder stort på utroskab

Uden sin bedste veninde Kylie Jenner og med hele Kardashian-familien imod sig, var Woods ikke spået de store chance for en fremtidig karriere i rampelyset.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_10056270b_0.jpg
 Foto: MEGA

Tristan Thompson og Khloé Kardashian har datteren True sammen på et år (Foto: MEGA)

Her mere end to måneder efter, at Tristan Thompsons sidespring med Jordyn Woods blev opdaget, er sandheden dog en anden. Hun har nemlig aldrig været mere populær.

Ifølge TMZ er hun nemlig det hotteste navn i Hollywood lige nu. Det sås tydeligt, da hun dukkede op til et arrangement for knap en måned siden.

Trods sin stigende popularitet har Jordyn Woods altså ikke haft det nemt, efter hendes affære med Tristan så dagens lys. Så tør man da slet ikke tænke på, hvordan Khloé Kardashian har haft det.

Sponsoreret indhold