Britney Spears forlader psykiatrisk afdeling: Stadig under opsyn
I starten af april lod Britney Spears sig indlægge på en psykiatrisk afdeling for at fokusere på hendes mentale helbred. Det skete i angiveligt forbindelse med, at hendes far havde store helbredsmæssige problemer.
Ifølge det amerikanske medie E! lod den blonde sanglærke sig også indlægge, fordi hun gerne ville have tid til at fokusere på sig selv.
Den tid er tilsyneladende blevet brugt fornuftigt, da Britney nu er blevet udskrevet og vendt hjem. Det skriver det E!.
- Britney checkede ud af behandlingsfaciliteten her til morgen og blev kørt hjem af sin kæreste Sam (Asghari red.), fortæller en kilde tæt på superstjernen til det amerikanske medie.
Artiklen fortsætter under billedet...
Britney Spears med kæresten Sam Asghari (Foto: MEGA)
Selv om Britney nu er ude af psykiatrisk afdeling, er det ikke helt slut med at blive overvåget og tjekket af læger.
- Hun arbejder stadig med terapeuter og læger, som vil sikre, at hun har det okay, samt at hun følger en sund plan for hendes mentale helbred, fortæller kilden tæt på den amerikanske superstjerne til E!.
Spears har været indlagt i knap en måned, og nu er hun altså så meget i bedring, at behandlingen kan fortsætte i hendes eget hjem. Faktisk har Britney allerede talt ud om indlæggelsen
Popstjernen var som bekendt indlagt på en psykiatrisk afdeling, og det fik rygterne om hendes helbred til at løbe løbsk.
Så tog hun til genmæle på Instagram.
- Jeg ville gerne sige hej, fordi de ting, der bliver sagt, er kommet ud af kontrol. De her rygter, dødstrusler til min familie og mine ansatte, og så mange sindssyge ting, der bliver sagt, starter Britney ud og fortsætter:
- Jeg prøver på at få et øjeblik for mig selv, men alt det, der sker, gør det bare sværere for mig.
Se hendes svar på Instagram her: