Kendte8. maj 2019

Fodboldbøllen Nicki Bille: Ravage på Ravage

Den tidligere fodboldstjerne Nicki Bille gik få timer efter at have forladt retten atter bersærk. Denne gang på en af Københavns fineste fortovsrestauranter.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicki_bille_1.jpg
 Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Har du penge, vil du ses, og vil du høres, så tager du på en af Danmarks dyreste udendørsrestauranter på Kgs. Nytorv i hjertet af København.

Og det vil den 31-årige fodboldballademager Nicki Bille Nielsen.

Så ved 21-tiden fredag aften dukkede den tidligere landsholdsangriber op på restaurant Ravage på det store torv i hjertet af hovedstaden.

Blot få timer forinden var han blevet idømt fire måneders fængsel for vold og trusler i Københavns Byret.

Det forhindrede ham dog ikke i at tage i byen.

Under den ene arm havde han en ung kvinde, under den anden en papirspose med burgere, da han satte sig ved et af bordene.

– Undskyld, men du må ikke spise medbragt mad her, forsøgte en kvindelig tjener, der henvendte sig til parret.

Den skandaleombruste angriber med fuldtatoverede arme tyggede ufortrødent videre i den fedtede burger på det fine etablissement med hvide duge.

Det fortæller en kilde, der sad på restauranten fredag aften, til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ravage.jpg
 (Foto: SE og HØR)

Det var her på restaurant Ravage, at Bille fredag aften åd burgere uden tilladelse, råbte og skreg og skyllede hele skandalen ned med drinks og shots. (Foto: SE og HØR)

”Fucking smatso!”

Bille og den kvindelige ledsager blev siddende ved bordet, selv om de ikke havde bestilt noget endnu. Han vrissede kort efter tjeneren:

– Jo, jeg må!

Restaurant Ravage har et dusin borde stående udenfor på den dyre adresse.

Oftest bliver der skålet i bobler og rosé blandt gæsterne.

Men glassene stod bomstille på bordene under optrinnet.

Endnu en gang blev fodboldspilleren bedt om at fjerne den medbragte mad. Men igen uden succes.

Kort efter gik den kvindelige tjener over og fjernede Billes burger fra bordet.

– Din fucking smatso! råbte Nicki Bille af hende.

Drinks og shots

SE og HØRs kilde fortæller, at han fyrede endnu en bredside af i et meget grimt sprog og virkede truende.

– Vi er også færdige nu, forsøgte hans kvindelige ledsager at tysse ham ned med.

Men lige lidt hjalp det.

Den tidligere FC Nordsjælland-stjerne rejste sig og gik ind efter tjeneren på restauranten.

Kort tid efter kom Nicki Bille tilbage til bordet udenfor.

Uoverensstemmelserne syntes at være tilvejebragt, da han kom ud med to store flotte drinks og seks shots, som hurtigt blev skyllet ned.

Parret forlod kort efter pladserne på Kgs. Nytorv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nicki_billes_instagram.jpg
 (Foto: Instagram (Nicki Bille))

Weekenden sluttede angriberen af i selskab med Hells Angels-rockerne. På Instagram lagde han et billede op, hvor man kunne se en bar med et lyserødt neonskilt med skriften ”Hells Angels MC”. (Foto: Instagram (Nicki Bille))

Blot syv timer før havde Nicki Bille fortalt i byretten, at han var stoppet med at drikke alkohol, fordi han havde et misbrug.

Dømt

Efter to dage i retten blev fodboldspilleren som bekendt idømt fire måneders ubetinget fængsel.

– Jeg er fucking stærk mentalt, var Nicki Billes første reaktion, da han kom ud fra Københavns Byret iklædt en hvid T-shirt og en lang halskæde med et vedhæng af en pistol.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nicki_bille_2_0.jpg
 (Foto: SE og HØR)

Efter dommen fortalte fodboldspilleren, at han håber på et comeback på grønsværen ... Lige nu er den tidligere Frem-, Reggina-, FC Nordsjælland-, Villarreal-, Rosenborg-, Evian-, Esbjerg-, Lech Poznan-, Panionios-, Lyngby- og landsholdsspiller klubløs. (Foto: SE og HØR)

Få minutter forinden sad Bille på anklagebænken.

Her blev han idømt fire måneders ubetinget fængsel, da han blev kendt skyldig i fire ud af fem forhold.

Han stod sigtet for tre forskellige episoder, der drejede sig om vold, trusler og besiddelse af kokain.

Under retssagen fremviste anklagemyndigheden bl.a. en overvågningsvideo, der stammer fra de sene nattetimer foran diskotek Penthouse i Nørregade i København.

Her kunne man se, at Bille tildelte slag i hovedet på en dørmand, da han ikke fik lov til at komme ind på stedet.

– Jeg brækkede næsen og fik en fraktur i øjenhulen, fortalte dørmanden i retten.

Nicki Bille valgte sammen med sin advokat Asser Gregersen at anke forhold fire og fem til frifindelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nikita_klaestrup.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Reality-baben Nikita Klæstrup, 24, er gode venner med den tidligere fodboldstjerne og støttede ham den første dag under retssagen. (Foto: Ritzau Scanpix)

Stofmisbrug

Under retssagen kunne Nicki Bille også fortælle om en meget mørk periode i livet.

Den tidligere angriber havde kæmpet med både et kokain- og alkoholmisbrug i 2018.

Det bekræftede fodboldspilleren selv, da hans advokat havde læst op fra en personundersøgelse.

Samtidig fortalte Bille, at han havde haft store psykiske udfordringer, efter at han blev skudt ved sit eget hjem med et jagtgevær 2. juledag.

En sag, der endnu venter på at komme for retten.

Sponsoreret indhold