Reality2. maj 2019

Fie Laursen taler ud: Utro, truet og udnyttet

Fie Laursen og Frederik Skovbjerg er gået fra hinanden. Nu taler TV-divaen ud til SE og HØR. Her afslører hun blandt andet, at Frederik har været hende utro med en af hendes veninder, samt at hun føler sig udnyttet
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/ex_on_the_beach_ii_tsl_20190117_1170.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Alt virkede som fryd og gammen mellem Fie Laursen og Frederik Skovbjerg efter deres brud, hvor de gik fra hinanden som gode venner. Nu kan man vist ikke ligefrem kalde de to realitydeltagere for venner.

Fie har netop afsløret, at Frederik har været hende utro. Det har hun gjort i en lang video på hendes YouTube-kanal. Nu taler den 22-årige realitystjerne ud over for SE og HØR om, hvad der i virkeligheden er sket.

- Folk begynder at ringe til mig, efter vi har slået op, og fortæller mig, at han har været mig utro med en af mine veninder som bor lige over for mig, lyder det fra Fie.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190313_wen_-_tv3_15.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Fie Laursen og Frederik Skovbjerg mødte hinanden i realityprogrammet "Ex on the beach" (Foto: Kaspar Wenstrup)

Efterfølgende fik "Ex on the beach"-deltageren sidespringet bekræftet af pigen, der har været sammen med Frederik. Det fortalte Fie til ham, hvilket førte til, at han truede hende med at offentliggøre nogle videoer af Fie og hendes veninde, hvor de snakker knap så pænt om den her pågældende pige, Frederik har været utro med.

- Han vælger også at tage min nøgle til lejligheden, selv om han ikke bor der eller betaler husleje. Også truer han mig med, at han kan komme og gå som han vil. Så jeg har fået skiftet min lås i går, afslører Fie.

I dag aflagde Frederik så endnu et besøg i deres indtil nu fælles lejlighed i København.

- Så kommer han hjem til mig i dag, hvor jeg har vasket og pakket alle Frederiks og hans datters ting, og henter det hele. Da han kører, skriver han så, at jeg skal komme ned til ham, fordi han skal fortælle mig nogle ting. Og her fortæller han så det hele med, at han har været mig utro, fortæller Fie om den følsomme situation.

Ikke gjort noget

Fie selv føler ikke, at hun har gjort noget forkert i det her forhold. Ifølge hende selv har hun søgt psykologhjælp på Frederiks opfordring, for at de to kunne forblive sammen.

- Jeg føler, at jeg virkelig har kæmpet for os. Han slog jo op med mig og sagde, at var på grund af mine problemer med jalousi. Og jeg har jo søgt hjælp for at redde vores forhold og være ærlig over for hele Danmark, forklarer hun.

Lige lidt har det altså hjulpet, og nu har Frederik så indrømmet, at han har været hende utro. Fie selv afviser dog, at hun er problemet.

- Jeg kan jo ikke gøre for, at folk er mig utro. Jeg har gjort alt. Taget hans datter ind og lavet et børneværelse. Jeg har støttet ham i, at han gerne ville være kendt og hjulpet ham med interviews, fordi jeg ville kæmpe for os, lyder Fies forsvar af sig selv.

Artiklen fortsætter under billedet...

Fie Laursen og Frederik Skovbjerg.
Fie Laursen og Frederik Skovbjerg.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Fie og Frederik nåede at være kærester i lidt over to måneder (Foto: Kaspar Wenstrup)

Nogen vil måske mene, at Frederik ikke var blevet lige så kendt, hvis han ikke havde været kærester med Fie Laursen. Det giver hun folk ret i.

- Jeg har givet ham, det han har. Og det gør ondt på mig at se, at nu hvor han har fået det, så var det bare det, slår Fie fast.

SE og HØR har været i kontakt med Frederik Skovbjerg, som bekræfter, at han har været Fie utro.

Se det første interview med Fie og Frederik:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold