Kendte13. maj 2019

Lise Baastrup klarer to roller på en gang: Det bli’r i familien

Den 35-årige skuespiller Lise Baastrup har masser af overskud til at stå på scenen, selv om hun for to måneder siden blev mor for første gang.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lise_baastrup_og_lisbet_dahl_0.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Babygylp og revytekster.

Det er de to primære ting i 35-årige Lise Baastrups liv for tiden.

Hun kombinerer nemlig sin nye titel som mor med jobbet som skuespiller i Cirkusrevyen.

– Indtil videre går det meget godt. Hun er to måneder, så hun skal spise og sove, og så skal hun underholdes lidt, men det er mest i aftentimerne, når vi alligevel er hjemme, smiler den nybagte mor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lise_baastrup_2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Lise Baastrup glæder sig til at stå på scenen igen, efter at hun blev mor. – Jeg er klar, og så håber jeg, at jeg stadig er sjov. (Foto: Peter Grosen)

Lauras lange lur

Hun er da heller ikke alene om tjansen – men får god hjælp af sin kæreste Jacob Dahl og svigermor Lisbet Dahl lige ved hånden.

– Vi har en barnepige, som kører med hende, når hun skal sove i lang tid ad gangen, siger Lise, som danner par med Jacob Dahl, der sørger for, at alting fungerer bag scenen i Cirkusrevyen.

– Hvis jeg ikke havde sagt ja til jobbet, ville jeg gå rundt helt alene derhjemme i et halvt år, så det er næsten en fordel for mig at være her, og så skal jeg bare smutte på scenen en gang imellem, smiler den sjove skuespiller.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lise_baastrup_karsten_jansfort_og_ulf_pilgaard.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Sammen med kollegerne Karsten Jansfort og Ulf Pilgaard fik Lise Baastrup foreviget sit fodaftryk i cementen. Bagefter blev fødderne vasket og tørret. (Foto: Peter Grosen)

De mange indtryk fra Bakken er da også med til at få datteren Laura til at falde til ro.

– Hun sover rigtig godt om natten, for hun bliver stimuleret meget, og hun er sindssygt glad, jubler Lise.

Den nybagte mor glæder sig over at være tilbage på Bakken efter et års pause.

– Det er dejligt at være tilbage, jeg kunne godt mærke, at der var noget, der kriblede i mig, da jeg ikke var med sidste år, siger Lise Baastrup.

Sponsoreret indhold