Rasmus Nøhr skal betale kæmpe erstatning

Ramus Nøhr skal nok til at spille en del flere koncerter i fremtiden, hvis han skal kunne betale den erstatning, han er blevet dømt til at betale.
Hele 400.000 kroner står musikeren til at skulle betale pokerspilleren Gus Hansen.
Det oplyser landsretten (link fjernet) i pressemeddelelse.
Rasmus Nøhrs advokat fortæller til Ekstra Bladet, at kravet fra pokerspilleren var højere sat, og man trods dommen er tilfreds.
- Retten har afgjort, at Rasmus skal betale 400.000 kroner tilbage til Gustav Hansen. Det er betydeligt mindre, end han havde krævet, men mere end byretten mente. Men alt i alt er vi tilfredse, siger Noaman Azzouzi.

Gus Hansen og Rasmus Nøhr. Foto: Aller Media
De to tidligere venner har i lang årrække kæmpet en hård kamp i retten.
Sagen handler om pengestrid, der er kommet imellem de to venner, der tilbage i 2016 drev festivalen "Danmarks Dejligst" sammen.
Festival-eventyret endte med røde tal og konkurs, men inden konkursen nåede Rasmus Nøhr at hive flere hundredetusinder kroner ud af virksomheden - penge som han blandt andet placerede i sin egen virksomhed, Skrappe ApS.
Selv forklarede Rasmus Nøhr, at han havde brugt pengene til at dække ubetale regninger i forbindelse med festivallen.
Festivaleventyret kostede ikke kun Gus nogle af sine millioner, men altså også et venskabet med Rasmus Nøhr - parret havde altså kendt hinanden igennem 25 år.