Kendte9. maj 2019

Radiovært fyret: Sammenligner Harry og Meghans baby med abe

BBC-vært er blevet fyret for et opslag om Meghan og Harrys baby på Twitter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega414268_003.jpg
 Foto: MEGA

Danny Baker, der er radiovært på Radio 5, er blevet fyret for en udtalelse om Meghan og Harrys nyfødte søn, Archie.

Den 61-årige vært er blevet fyret for at poste et billede på Twitter, hvor en mand og en dame kommer gående med en abe i hånden.

Til billedet, der efterfølgende blev slettet, skrev Danny Baker:

"Royal baby forlader hospitalet."

Se opslaget nedenunder:

https://imgix.seoghoer.dk/screen_shot_2019-05-09_at_12.35.39.png

Det her opslag fik Danny Baker fyret.

Den kommentar til billedet har altså fået den rutinerede radiovært fyret.

Det bekræfter Danny Baker på sin Twitter.

"Lige blevet fyret," skriver radioværten.

BBC bekræfter ligeledes fyringen.

"Det er en stor fejlvurdering, og det går imod de værdier, som vi som station kan stå inde for," skriver BBC i en offentlig udtalelse.

Danny Baker fortæller til Daily Mail, at han ikke er racist, og han kalder sit opslag for en fejl.

- Det var klart en fejl, lyder det fra værten.

Meghan Markle og prins Harry blev forældre til Archie, som vejede 3.260 gram, da han kom til verden klokken 05:26 mandag morgen.

https://imgix.seoghoer.dk/screen_shot_2019-05-09_at_12.51.43.png

Danny Baker. Foto: MEGA

Sponsoreret indhold