Reality13. maj 2019

Mors dag-drama mellem Kendall Jenner og Kris Jenner

Kris Jenner sendte en hjertevarm hilsen til døtrene på mors dag, men glemte Kendall - og dét lader Kendall ikke gå ubemærket hen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega290410_002.jpg
 Foto: MEGA

Kendall Jenner er efterhånden den eneste af Kris Jenners børn, som ikke har sit eget barn, og dét fik hun at mærke på mors dag.

63-årige Kris Jenner delte nemlig en hjertevarm hilsen til døtrene på mors dag, hvor hun ønskede det bedste for sin egen mor, MJ, og alle hendes døtre, som er mødre - og det gik ikke ubemærket hende for Kendall Jenner.

For både hende og broderen, Rob, manglede på billedet, og det fik den 23-årige supermodel til at sende en stikpille i sin mors retning.

"Glædelig mors dag til alle smukke mødre derude, og til kvinder, som er mentorer og moderfigurer for andre. Til min elskede mor, MJ, jeg elsker dig mere, end du nogensinde vil forstå. Tak, fordi du har opfostret mig til at være en stærk og selvstændig og for at elske mig på den måde, du gør", skriver Kris Jenner i opslaget.

Men hun er ikke færdig, for hun mangler at sende en kærlighederklæring i retning af sine døtre - som er mødre.

"Til mine smukke døtre, som er mødre. Jeg er så stolt af jer og de mødre, I er blevet. Mine børnebørn er så heldige, at Gud valgter JER til at være deres mødre. Jeg elsker jer, Kourtney, Kim, Khloe og Kylie. I er mit hjerte #happymothersday"

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-05-13_kl._07.26.12.png

Kendalls kommentar til sin mors billede (foto: Instagram)

Og det er altså dét, som har fået Kendall til tasterne. Hun svarer nemlig på Kris' opslag med et "Jeg elsker også dig mor"

Og som om det ikke var nok, så delte Kendall også et Happy Mother's Day-post på sin Instagram - men udelukkende med et billede af sin mormor, MJ.

Dermed fik Kris Jenner tilbage af samme skuffe. Kendall nåede i øvrigt at slå kommentarer fra - så det er slet ikke muligt at kommentere billedet.

Om Kris og Kendall har fundet melodien igen oven på mors dag-dramaet, melder historien endnu ikke noget om. Men Kardashian-familien plejer at være uadskillelige, så mon ikk de også denne gang overkommer det lille bump på vejen?

Sponsoreret indhold