Britney Spears i kovending: #FreeBritney-bevægelsen har ret
Britney Spears har nu tilsluttet sig #FreeBritney-bevægelsen, for hun vil gerne ud af det conservatorship, som retten ellers har etableret for hende. Det sagde hun til retten i fredags ifølge TMZ.
#FreeBritney-bevægelsen er en bevægelse startet på de sociale medier af Britneys fans, som er overbeviste om, at hendes far, Jamie Spears, indlagde hende mod sin vilje på den psykiatriske afdeling, hvor hun for nyligt var indlagt i en måned.
Og kilder fortæller nu til mediet, at Britney har tilsluttet sig den bevægelse, fordi hun nu har fortalt en dommer, at hendes far, Jamie Spears, indlagde hende på den psykiatriske afdeling mod hendes vilje.
Britney forlod i fredags retten i bare tæer (foto: MEGA)
Derudover fortalte Britney, at hendes far også har tvunget hende til at tage medicin mod hendes vilje.
Britney har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, fordi det begyndte at gå dårligt med hende - hun var nemlig stoppet på den medicin, som holdt hende stabil, fordi medicinen stoppede med at virke. Efterfølgende kunne lægerne ikke finde en rigtig kombination af piller, som de kunne give til Britney.
Britney fik etableret sit conservatorship (der findes ikke et ord for det på dansk) tilbage i 2007, da det stod så skidt til med hende, at hendes familie var nervøse for, at hun ville dø. I januar 2008 blev et conservatorship etableret, og det har Britney levet under siden.
Britneys conservatorship betyder, at Britney har to personer, som er udpeget af en dommer, til at styre både hendes økonomiske beslutninger, men også beslutninger i hendes dagligdag.
Alligevel har Jamie Spears ikke magten til, at indlægge Britney mod hendes vilje ELLER tvinge hende til at spise medicin - selvom han er en del af hendes conservatorship.
En psykiatrisk afdeling, der accepterer en voksen patient, når conservatoren ikke har magten til at indlægge personen, begår en kriminel handling. Og Britney har da også forladt afdelingen og var set uden for afdelingen hist og pist.
Ønsker mere frihed
Britney ønsker mere frihed, og hun bad dommeren om visse justeringer, men hun fik dem ikke. Kilder fortæller TMZ, at Britney gerne vil have sit conservatorship, som hun har været under i de seneste 11 år, afsluttet.
Dommeren har nu beordret, at Britney skal evalueres af en ekspert, og indtil det sker, vil der ikke forekomme ændringer i hendes conservatorship.
Amerikansk mand har brugt 500.000 på at ligne Britney Spears
Hele sagen har dog skab lidt af en familiekrig, for Britneys mor er nu gået ind i sagen, idet hun ikke mener, at der bliver passet ordentligt på hendes datter.
Spørgsmålet er nu, hvor hele sagen ender. Britney har tidligere beroliget fans om, at hun ikke blev blev indlagt mod sin vilje - men nu har hun altså for alvor trukket i land og tilsluttet sig #FreeBritney-bevægelsen.