Love Island16. maj 2019

Nu er "Love Island"-Julie sagsøgt

Tidligere på ugen kom det frem, at Sarah Juel Rasmussen har lagt sag an mod Julie Melsen, og nu er der udvikling i sagen.
Julie Melsen på afvænning
 Foto: Dan Mariegaard

Det er kun et par dage siden, at SE og HØR kunne fortælle, at Sarah Juel Rasmussen havde anlagt sag mod den tidligere "Love Island"-vinder Julie Melsen.

Det skyldtes, at Sarah Juel Rasmussen den 1. maj lånte 6.757 kroner til Julie Melsen, som manglede penge til husleje - penge, som Sarah ikke har set siden.

På trods af flere desperate forsøg på at få Julie til at tilbagebetale pengene, har Sarah, ifølge hende selv, ikke modtaget en krone. Derfor lagde hun sag an mod Julie Melsen.

Læs om hele sagen herunder:

Og nu er sagen anlagt. Det betyder, at Julie Melsen nu er sagsøgt af Sarah Juel Rasmussen.

Julie havde ellers mulighed for at tilbagebetale pengene til Sarah, inden sagen blev anlagt - så ville sagen frafalde. Men Sarah oplyser til SE og HØR, at hun fortsat ikke har hørt fra Julie, og at hun stadig ikke har set skyggen af sine penge.

Julie Melsen har tidligere fortalt til SE og HØR, at hun har tilbagebetalt pengene til Sarah Juel Rasmussen, og at hun ikke frygter søgsmålet.

Næste skridt i sagen

Næste skridt er, at stævningen skal forkyndes for Julie Melsen, som herefter har 14 dage til at svare på stævningen, hvis hun vil protestere mod Sarah Juel Rasmussens krav.

Hvis ikke Julie Melsen sender et svar til retten, vil retten afsige en udeblivelsesdom efter Sarah Juel Rasmussens påstand.

https://imgix.seoghoer.dk/60310989_369631047232632_8263963260181544960_n.jpg

Sarah Juel Rasmussen har nu sagsøgt Julie Melsen (foto: Privat)

Hvis Julie vælger at svare på denne, vil retten træffe en beslutning om, hvad der videre skal ske i sagen.

I småsager vil retten hjælpe parterne med at forberede sagen, og der er i de fleste tilfælde ikke behov for en advokat. Men hvis det viser sig, at retten ikke kan få parterne til at finde en fælles løsning, så er det nødvendigt at indkalde til et retsmøde - en hovedforhandling.

Under en sådan hovedforhandling kan parterne - og eventuelle vidner - afgive forklaring og fremkomme med deres afsluttende bemærkninger til sagen. Hvis parterne fortsat ikke kan blive enige, vil retten optage sagen til dom.

Dommen vil som udgangspunkt blive afsagt 14 dage efter hovedforhandlingen.

Sarah Juel Rasmussen oplyser, at hun fortsat er klar til at tage sagen hele vejen.

Sponsoreret indhold