Kendte21. maj 2019

Spice Girl overrasker: "Han er mit livs kærlighed"

Melanie Brown nærer stadig stærke følelser for sin eksmand Eddie Murphy, selvom parret ikke har været sammen i flere år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mel_b_front_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Gammel kærlighed ruster aldrig.

Selvom det er mere end et årti siden Eddie Murphy og sangerinden Melanie Brown gik fra hinanden, så ser det ud til, at de to stjerner stadig nærer stærke følelser for hinanden.

Parret gik ellers fra hinanden på dramatisk vis i 2006, hvor Murphy måtte DNA-testes, før han ville vedkende, at han er far til deres datter.

Komikeren meddelte efterfølgende, at han ikke ville have noget med datteren Angel at gøre, men nu ser det ud til, at alt er gået i orden igen.

Den 43-årige Spice Girl fortæller nu i et interview med Piers Morgan, at Eddie er hendes livs kærlighed.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/eddie_murphy.jpg
 (Foto: MEGA)

Paige Butcher og Eddie Murphy. Foto: MEGA

- Vi havde noget specielt sammen, som jeg aldrig har følt med nogen anden. Jeg har troet, jeg har haft det, men det har været løgn. Han er mit livs kærlighed, og det vil han altid være, lyder det fra Melanie Brown om eksmanden Eddie Murphy ifølge Daily Mail.

Melanie Brown har tre børn, så har Eddie Murphy været lidt mere aktiv.

Den 58-årige komiker har ti børn i alt, og er gift med Paige Butcher.

Sponsoreret indhold