Kongelige30. maj 2019

Kongeligt bryllup: Hemmeligt gift

Prinsesse Benediktes ældste datter Alexandra fik sin greve ved et intimt og romantisk bryllup på Fyn.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/grev_michael_ahlefeldt-laurvig-bille_og_prinsesse_alexandrea_1.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix/Birgitte Carol Heiberg)

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da prinsesse Alexandra af Berleburg, 48, lørdag den 18. maj blev gift med greven af Egeskov, Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, 54.

Parret havde holdt brylluppet hemmeligt, så det var kun den nærmeste familie og venner, som var inviterede, skriver fyens.dk.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/grev_michael_ahlefeldt-laurvig-bille_og_prinsesse_alexandreas_bryllup.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix/Birgitte Carol Heiberg)

Prinsesse Benedikte fulgtes med sin datter, prinsesse Nathalie, 44, og barnebarnet Ingrid til kirken. (Foto: Ritzau Scanpix/Birgitte Carol Heiberg)

I alt 33 gæster tog plads i den idylliske Sct. Jørgens Kirke i Svendborg, inden brudeparret dukkede op. Blandt dem var naturligvis brudens mor, prinsesse Benedikte, 75, storebror prins Gustav, 50, og lillesøster, prinsesse Nathalie, 44.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/grev_michael_ahlefeldt-laurvig-bille_og_prinsesse_alexandreas_bryllup.2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix/Birgitte Carol Heiberg)

Parret kom standsmæssigt kørende i kong Christian 10.s Cadillac fra 1931, som normalt er udstillet på Egeskovs veteranbilmuseum. (Foto: Ritzau Scanpix/Birgitte Carol Heiberg)

Efter vielsen satte parret og gæsterne kurs mod Egeskov Slot, hvor der blev holdt stor bryllupsfest i Riddersalen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/grev_michael_ahlefeldt-laurvig-bille_og_prinsesse_alexandreas_bryllup.4.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix/Birgitte Carol Heiberg)

Naturligvis var prinsesse Benedikte, 75, klar til at kaste ris på parret. (Foto: Ritzau Scanpix/Birgitte Carol Heiberg)

Så hinanden i nyt lys

Prinsesse Alexandra og Michael blev kærester for to år siden, efter at de begge var blevet skilt.

De har kendt hinanden hele livet, fordi prinsesse Benedikte er gudmor til greven, men det var først, da de var midt i livet, at sød musik opstod.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/grev_michael_ahlefeldt-laurvig-bille_og_prinsesse_alexandreas_bryllup.3.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix/Birgitte Carol Heiberg)

Der blev kysset på livet løs, da parret drog hjem til slottet. (Foto: Ritzau Scanpix/Birgitte Carol Heiberg)

– Pludselig så jeg Alexandra i et helt andet lys, fortalte den forelskede greve til Billed-Bladet, mens prinsessen supplerede:

– Og omvendt. Jeg havde heller ikke drømt om noget i den retning, men jeg tror på, der er en tid for alting.

Sidste år flyttede prinsessen ind på Egeskov.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/martha_louise_og_durek_verrett.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix/Birgitte Carol Heiberg)

Den nyforelskede norske prinsesse Märtha Louise, 47, havde kæresten, shaman Durek Verrett, 44, med til bryllup på Fyn. (Foto: Ritzau Scanpix/Birgitte Carol Heiberg)

Seks børn

I 19 år var prinsesse Alexandra gift med grev Jefferson von Pfeil und Klein-Ellguth, 51, og ved et pudsigt sammentræf blev hun gift igen på toårsdagen for, at parret oplyste, at de skulle skilles.

Sammen har Alexandra og grev Jefferson to børn: Grev Richard, 19, og komtesse Ingrid, 15.

Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille har været gift to gange før. Han blev skilt fra Caroline Søeborg, 50, for tre år siden. De har en søn og en datter sammen, og greven har også to børn med sin første hustru, Margrethe.

Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold