Kendte26. maj 2019

Bornedal fylder 60: Hård opvækst

Filmskaberen Ole Bornedals opvækst var langt fra det glamourøse liv, som han lever i dag.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ole_bornedal_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Ole Bornedal kan fejre rund fødselsdag.

I dag bor han i Hellerup nord for København, men Ole Bornedals barndom blev tilbragt langt fra whiskybæltet.

60-års-fødselaren er vokset op i nordjyske Nørresundby sammen med sin mor og fire år ældre storebror.

Faderen forsvandt, da filminstruktøren blev født, så moderen måtte forsørge familien.

– Min mor gjorde sit liv til en opofrelse. Jeg tror, at hun var blevet traumatiseret af at få at vide, at hendes mand havde fundet en anden, mens hun sad derhjemme med et spædbarn og en dreng på fire år.

- Det var hendes livs store skuffelse, har filmskaberen fortalt til Nordjyske.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_bornedal_wen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Ole Bornedal. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det prægede instruktørens opvækst, at moderen var alene med de to drenge.

– Hun var verdens sødeste og dejligste mor, men hun var alene.

- Så jeg brugte alt for meget tid på at være derhjemme og sørge for, at hun ikke kedede sig, uddybede filmmanden, der som 18-årig flyttede til København.

JARL HJALP TIL

Med tiden voksede Bornedals lyst til at få kontakt til faderen.

Men det var først som voksen, da en ukendt halvsøster kontaktede ham og fortalte om faderens liv på Bornholm, at trangen til at se ham for alvor meldte sig.

Da han og kollegaen Steen besøgte solskinsøen i arbejdsøjemed, kørte de forbi den vej, faderen skulle bo på.

– Steen gik alligevel hen til postkassen ved det første hus og sagde:

”Der står ikke Bornedal, så må det være ...”.

– I det øjeblik han sagde sætningen, kom der en ældre mand ud af det andet hus. Og så skreg jeg bare ”Kør, kør, kør”. Så det kan have været min far, jeg så i den støvsky, har Bornedal fortalt til Nordjyske.

Efterfølgende kunne han ikke slippe tanken om faderen, så da han en aften havde han drukket sig fuld med Jarl Friis-Mikkelsen, åbnede han op om situationen.

– Så sagde han:

”Nu holder du fandeme op. Vi ringer til ham”. Klokken var tre om natten. Vi ledte efter ham på alle de oplysninger, vi overhovedet kunne, men han var væk.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_bornedal_og_jarl_friis-mikkelsen_foto_niels_s_andersen.jpg
 (Foto: Niels S. Andersen)

Ole Bornedal og Jarl Friis-Mikkelsen. (Foto: Niels S. Andersen)

I 1996 modtog han et postkost fra Sverige.

– Der stod på svensk:

”Jeg er din fars nuværende kone. Din far er død af lungecancer. Hans sidste ønske var, at du skulle have det at vide, fordi det er genetisk betinget. Søg læge straks”.

Det er den eneste hilsen, jeg har fået fra min far.

STJERNEINSTRUKTØR

Lige siden han var 14 år, har Ole Bornedal vidst, at film skulle være hans levevej.

Han står bag en lang række film – bl.a. ”Nattevagten”, ”Kærlighed på film”, ”Dræberne fra Nibe” og ”Så længe jeg lever” – ligesom han har skrevet og instrueret serien ”1864”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_bornedal_og_rasmus_bjerg_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Her ses Bornedal sidste år til uddelingen af Svend-prisen i selskab med Rasmus Bjerg, 42, som spillede John Mogensen i ”Så længe jeg lever”. (Foto: Thomas Laursen)

I april skrev filmsitet Filmz.dk, at instruktøren nu vil lave en film om Shellhus-bombardementet under 2. verdenskrig.

Stolt far

Ole Bornedals datter Fanny Leander Bornedal, 18, som han har med sin tidligere hustru Vicky Leander, er ligesom sin kendte far gået filmens vej – dog foran kameraet i stedet for bag.

Som syvårig fik Fanny sin første rolle.

Siden har hun bl.a. kunnet ses i rollen som Nete i ”Afdeling Q”--filmen ”Journal 64”, som Anna i DR-julekalenderen ”Den anden verden” fra 2016 og i sin fars TV-serie ”1864”, hvor hun spillede den unge Inge.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/fanny_og_ole_bornedal_mr.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Fanny og Ole Bornedal. (Foto: Mikael Rieck)

Da hun i efteråret medvirkede i Aveny-T’s ”SKAM 2”, var det en glad og stolt Bornedal, som var med til premieren.

– Hun er så seriøs og professionel, så jeg blander mig ikke, lød det om datterens karriere.

Vi passer godt sammen

Siden 2012 har filminstruktøren dannet par med skuespilleren Helle Fagralid, 43.

– Vi passer bare godt sammen. Måske fordi vi deler samme humor. Ole er sjov.

Han er også god til at løfte en stemning, som måske kan være lidt grå og trist. Gøre den mere farverig.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_bornedal_og_helle_fagralid_foto_wen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Ole Bornedal og Helle Fagralid. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Ole er ret god til at nyde livet og gøre hverdagene til noget særligt. Det er dejligt, fortalte Fagralid til Billed-Bladet, da hun sidste år spillede rollen som John Mogensens kone i ”Så længe jeg lever”. En film, som hendes mand stod bag.

Parret faldt for hinanden, da han castede hende til en rolle i serien ”1864”.

Mens Fagralid har sønnen Louis fra ægteskabet med musikeren Stefan Pasborg, har Bornedal fire børn: Fanny, Claudia, Johan og Peter.

Sponsoreret indhold