Adam Levine vinker farvel til 200 millioner kroner
I 16 sæsoner nåede Adam Levine at sidde som dommer i den amerikanske udgave af "The Voice".
En rolle, der har foret hans bankkonto med usandsynligt mange penge.
Men faktisk var der allerede forhandlet kontrakt på plads for sæson 17 og 18 for successangeren, og derfor står han til at vinke farvel til en betydelig indtjening.
Det skriver The Hollywood Reporter, der har fået indsigt i hans kontrakt.
Adam Levine kunne have tjent 200 millioner kroner på de to sæsoner, der skulle optages senere på året.
Men de penge får han altså ikke glæde af nu.
Adam Levine er sammen med countrysangeren Blake Shelton, den eneste dommer, der har været med fra starten af.
Derfor sender Maroon 5-forsangeren også en stor kærlighedserklæring til Blake Shelton i det Instagram-opslag, hvor han afslørede, at han var færdig som dommer.
Snooki er blevet mor for tredje gang
- Og Blake "Fuckin'" Shelton. Jeg kunne ikke skjule min kærlighed for dig, hvis jeg prøvede. Seriøst. Jeg prøvede. Jeg kan ikke. Vores venskab vil altid være et, der går over i historiebøgerne, skriver Adam.
Artiklen fortsætter efter billedet
Stort galleri: Hjemme hos Adam Levine
Selvom Adam Levine altså må vinke farvel til 200 millioner kroner, når han siger farvel til posten som "The Voice"-dommer, kommer han nok ikke til at klage.
Det anslåes nemlig, at sangeren er god for hele 800 millioner kroner.