Kendte4. juni 2019

Justin Bieber flasher sin vielsesring for første gang

Justin Bieber har postet en række billeder på sin Instagram-profil, hvor han viser en ring frem på sin venstre ringfinger for første gang, siden han giftede sig med Hailey Baldwin
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/justin_bieber_og_hailey_baldwin.jpg
 (Foto: MEGA)

Det ser ud som om, at 25-årige Justin Bieber endelig bærer en vielsesring efter, at han blev gift med 22-årige Hailey Baldwin tilbage i september 2018.

Sangeren viser nu endelig en ring frem på ringfingeren på sin højre hånd på de seneste billeder, han har postet på sin Instagram-profil - og på trods af, at han har forsøgt at gøre det diskret ved ikke at nævne det, så er ringen alligevel ret tydelig.

Flere fans har da også kommenteret og givet Justin en masse positive vibes på vejen omkring brugen af ringen, som de mener klæder ham rigtig godt.

Det er endnu uvist, hvorfor Justin nu har besluttet sig for at bære ringen efter at have været gift i næsten ni måneder, men den lille ring har næsten fået lige så meget opmærksomhed som hans bryllup.

Hailey har, modsat Justin, vist sin forlovelsesring frem for verden, siden parret blev forlovet - og nu viser de altså begge to deres kærlighed frem for verden ved begge to at bære en ring.

Har købt mansion i LA

Tilbage i slutningen af marts kom det frem, at Justin Bieber er begyndt at bygge kærlighedsrede med sin hustru, Hailey Baldwin.

Bieber har nemlig købt en mansion i LA. Og det er ikke småpenge, superstjernen har sluppet for sit nye hjem. 8,5 millioner dollars (svarende til lige under 56 millioner danske kroner) har Bieber sluppet for sin nyrenoverede 1930'er Monterey Colonial-bolig.

Turtelduerne er nok meget glade for, at de nu har et sted at kalde hjem oven på en tid, som må siges at være stressfuld for parret.

De er allerede mand og kone, men det celebre par forseglede deres kærlighed ved en yderst privat ceremoni på rådhuset i New York.

De har dog planer om et stort bryllup, men det er blevet udskudt flere gange - og senest på ubestemt tid, fordi Justin Bieber i øjeblikket kæmper med en depression.

Den kamp vil han vinde, før han har overskud til at fejre kærligheden med sin Hailey og de indbudte gæster.

Sponsoreret indhold