”Landmand søger kærlighed”-parret gift: Slotsbryllup
Et år efter deres første møde i TV2’s ”Landmand søger kærlighed” kan Thomas Bertram, 29, nu kalde Nicoline Grim, 29, for sin hustru.
Forleden sagde parret nemlig ja til hinanden i Dronninglund Kirke med efterfølgende fest på Dronninglund Slot, skriver TV2.
– Det gik som planlagt, så det var skønt. Folk var i godt humør, og der var en god stemning, siger Thomas til SE og HØR.
– At det lige var det nordjyske slot, der dannede rammen om festen for 104 personer, var ikke tilfældigt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det glade brudepar på den store dag. (Foto: Privat)
Nu indtager "Landmand søger kærlighed"-Troels "Ex on the Beach"
– Det var nemlig her, brudeparrets første date fandt sted under optagelserne til TV-programmet.
Allerede inden landmanden i december friede til Nicoline, havde han derfor sørget for at booke stedet til den store dag i maj.
Og står det til Thomas, går der ikke længe, før parret også kan kalde sig forældre.
– Nicoline ville giftes, før vi skulle have børn.
”Landmand søger kærlighed” er flyttet på egen gård
– Og nu er vi jo blevet gift, så nu må vi se. Det hører vel til. Jeg har sagt, det skal være inden de 30, så nu må vi se, om det kan nås, siger nordjyden og fortæller, at han fylder rundt til marts næste år.
– Det kan lige lade sig gøre, griner han.