Gustav Salinas i vild forvandling: Har tabt sig 12 kilo
Gustav Salinas har for alvor lagt titlen som realitystjerne på hylden - og nu har han i sit virke som personlig træner opbygget sit helt eget trænings-imperium.
Men vejen dertil har ikke altid være en dans på roser. Det afslører Gustav i et Facebook-oplag.
Her forklarer han også, at en stresset periode i hans liv resulterede i, at han fik væske i kroppen og tog på - det var blandt andet dét, der gjorde, at Gustav ændrede udseende.
"Kære allesammen. Denne post er meget personlig og grænseoverskridende. Sidste år fik jeg mange kommentarer omkring mit udseende; at jeg lignede en, der har fået alt for meget BOTOX. Og det havde jeg desværre ikke. Dette bundede i, at jeg sidste sommer valgte at åbne et træningscenter, hvor jeg pludselig skulle bestyre 10 medarbejdere. Jeg valgte at åbne en ny digital platform, Cloudfit, samtidig med, at jeg havde online-klienter og personlig træning. Det var nok det hårdeste tidspunkt i mit liv. Jeg arbejdede fra 6 morgen til klokken 00:00 om aftenen", forklarer Gustav.
Og at presse sin krop og sit sind så hårdt, havde konsekvenser for Gustav, der måske glemte sig selv lidt i sin travle hverdag, hvor der var rigtig mange bolde i luften.
"At presse min krop så meget resulterede i, at jeg fik så meget væske i kroppen og desværre også lidt på sidebenene. Jeg husker tydeligt, at jeg var så træt og udmattet, at jeg nogle gange måtte slå mig selv på motorvejen for ikke at falde i søvn", skriver han videre.
Men en dag besluttede Gustav, at nok var nok. Han lever af at ændre andre folks liv - så det var på tide, at han også gjorde noget for sig selv.
Det gjorde han så, og det har resulteret i, at Gustavs krop for alvor har forandret sig.
"Så tog jeg mig selv i, at hvis jeg kan ændre folks liv, så kan jeg fandme også ændre mit eget. I dag, 12 kg. lettere, har jeg aldrig været i så god form og har adrig været så lykkelig. Opskriften på min succes var: Jeg forærede min andel i Cloudfit. Jeg solgte min anpart i Fitness nu Hillerød, og jeg fandt ud af, at det jeg elsker allermest, det er at være der for mine online-klienter", skriver han.
Og dermed var lykken gjort. For Gustav indså, at det ikke var penge, der gjorde ham lykkelig - og nu gør han dét, han er allerbest til: Motiverer og hjælper andre mennesker gennem træning.
Du kan se Gustavs vilde forvandling i Facebook-opslaget herunder: