Snow Patrol-musiker skal akut opereres: Neurologer har fundet "alvorlig tilstand"
Det irske succesband Snow Patrol har netop annonceret, at de nu aflyser deres fremtidige koncerter.
Årsagen er, at deres guitarist og pianist Johnny McDaid – der privat danner par med ”Venner”-stjernen Courteney Cox – akut skal på operationsbordet, efter neurologer har fundet en ”alvorlig tilstand” i hans nakke.
Det skriver bandet på dets hjemmeside.
Artiklen forstætter under billedet...
Snow Patrols Johnny McDaid skal på operationsbordet, og derfor har bandet aflyst deres fremtidige koncerter. Foto: MEGA
- Vores kære bror, pianist og guitarist Johnny McDaid har haft et alvorligt problem med sin nakke, og efter at have rådført sig med topførende neurologer er de kommet frem til, at det eneste skridt nu er en akut operation.
- Vi er alle selvfølgelig meget bekymrede for vores bror Johnny. Han er stærk som naturen og et kæmpe lys i vores liv både på og udenfor scenen, og vi vil selvfølgelig give ham alt den tid og støtte, han har brug for. Johnny har været fantastisk i kølvandet på denne nyhed og har bevaret roen på et tidspunkt, der kunne havde hylet andre ud af den.
Artiklen fortsætter under billedet...
Courteney Cox og Johnny McDaid har været sammen siden 2013. Foto: MEGA
Aflysningen kommer kort efter, at bandet – på grund af endnu et sygdomstilfælde – måtte aflyse flere koncerter; blandt andet en planlagt koncert i K.B. Hallen i København 10. juni.
Dengang skyldtes aflysningen, at bandets lead-guitarist, Nathan Connolly, var kommet til skade med sin hånd.
Skadet påvirker ham også stadig i dag, skriver bandet på sin hjemmeside:
- Som lægerne har sagt, har Nathan brug for yderligere fire ugers ro, vi er sikre på, at vi vil kunne gennemføre en akustisk turné i Asien, Australien og New Zealand i august, skriver bandet på sin hjemmeside.