Baseballspilleren Tyler Skaggs død: Han blev blot 27 år gammel
Den amerikanske sportsverden er i sorg, efter at baseballspilleren Tyler Skaggs blev fundet død på et hotelværelse i Texas mandag eftermiddag.
Sportsstjernen, der til daglig spillede for klubben Los Angeles Angels, blev blot 27 år gammel.
Kort tid efter Tyler Skaggs død annoncerede klubben selv det tragiske dødsfald på sin officielle Twitter-profil.
- Det er med stor sorg, at vi må meddele, at Tyler Skaggs gik bort tidligere i dag i Texas. Tyler har været, og vil altid være, en vigtig del af Angels-familien. Vores tanker er hos hans hustru Carli og hele hans familie i denne svære tid, skriver klubben i sin kortfattede meddelelse.
Artiklen fortsætter efter tweetet
[node:aller-related-content:0]
Politiet i Dallas mener ikke, at der er foregået noget mistænksomt i forbindelse med Tyler Skaggs alt for tidlige død.
Men en endelig dødsårsag er endnu ikke blevet meldt ud.
Klubben Los Angeles Angels har til daglig hjemme i Anaheim i Californien, men søndag var hele holdet rejst til Texas, hvor de mandag skulle have spillet mod Rangers.
Turen til Texas blev det sidste billede, som Tyler Skaggs lagde på sin Instagram-profil.
Artiklen fortsætter efter billedet
Bella Thornes eks afslører hemmeligt bryllup
Kampen mellem Los Angeles Angels og Texas Rangers blev efter nyheden om dødsfaldet udskudt til et senere tidspunkt.