Joachim og Marie flytter i smug
Man ville sagtens kunne have hørt en knappenål falde til gulvet.
Der er bomstille foran Joachim og Maries residens på Emiliekildevej nord for København. En enkelt flyttebil kører op ad indkørslen til parrets luksuriøse bolig og bliver der i timevis. Bilen bliver læsset med flyttekasser, inden den fire timer senere forlader matriklen. Ingen naboer stopper op og kigger, og det er, som om ingen rigtig bemærker, at den kongelige familie er på vej langt væk fra Danmark.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I sidste uge fyldte flyttebiler indkørslen til villaen på Emiliekildevej i Klampenborg. (Foto. Dan Mariegaard)
Men det er de. Denne sommer flytter Joachim, 50, og Marie, 43, nemlig til Paris, hvor de sammen med børnene Henrik og Athena vil begynde på en frisk. På et nyt liv og for Joachims vedkommende en ny karriere, der forhåbentlig skal give ham en slags oprejsning og mening med tilværelsen. I årevis har han stået i skyggen af sin bror, kronprins Frederik. Og efter at Joachims hof sidste år blev skåret helt væk, indså han endelig, at han nok skulle søge nye græsgange.
– Den franske forsvarsminister har inviteret Hans Kongelige Højhed Prins Joachim til at deltage i Frankrigs højest rangerende militære uddannelsesforløb. I den anledning flytter Prins Joachim og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie og parrets to børn, Prins Henrik, ti, og Prinsesse Athena, syv, til Paris, lød det fra hoffet i pressemeddelelsen den 30. januar i år.
Artiklen fortsætter under billederne ...
Team Relocations er et firma, der specialiserer sig i flytninger af erhvervspersonale. (Foto: Dan Mariegaard)
Flyttebiler fyldte i indkørslen fra tirsdag til torsdag i sidste uge. Der var så mange flyttekasser, at nogle af dem måtte stå på forsædet. (Foto: Dan Mariegaard)
Se billederne: Prins Joachims runde fejring
Stille fejring
Selv om hoffet understregede, at militæruddannelsen kun varede et år, holdt Joachim en dør på klem for muligheden for et længere forløb i det franske.
– Vi tager den første udfordring det første år. Lad os nu bare fokusere på det. Jeg tror, det bliver rigeligt, sagde Joachim efterfølgende til SE og HØR.
I løbet af foråret kom det til at stå endnu mere klart, at Joachims position i Danmark i den grad er udfordret. Da han for få uger siden fyldte 50 år, blev han fejret på en ganske anden måde end sin storebror.
Artiklen fortsætter under billedet ...
En af de sidste opgaver i Danmark var fejringen af 800-årsdagen for Dannebrogs fald fra himlen. I den kommende tid kan Joachim og Marie i stedet betragte det franske flag i Paris. (Foto: Krestine Havemann)
Marie om flytning: Svært for børnene
Joachim erkender: Jeg pressede Nikolai for hårdt
Mens kronprinsen blev fejret i ugevis i 2018, måtte Joachim tage til takke med en stilfærdig middag hos dronning Margrethe og en lille klassisk koncert på Den Kongelige Skydebane Sølyst. Det stod i skarp kontrast til den massive folkelige fejring af Frederik, der endte med et brag i Royal Arena i juni sidste år.
TAGER APANAGEN MED
Der bliver ingen økonomiske kvaler, når prins Joachim flytter med familien til Paris for at begynde en militær uddannelse. Han får nemlig de 299.125 danske kroner, som han hver måned modtager i apanage, med til Frankrig.
Det er hele 3,6 millioner årligt.
I februar kunne SE og HØR afsløre, at kongehuset sammen med Statsministeriet havde besluttet ikke at spørge Folketinget om lov – selv om det står i grundlovens paragraf 11, at Folketinget skal spørges, hvis et medlem af kongehuset vil have årpenge med til udlandet.
Det er naturligvis de danske skatteydere, der betaler Joachims løn – men vi får ham ikke meget at se. Selv om Joachims gøremål de seneste år er blevet reduceret, er de nu skåret endnu mere ind til benet.
Den kommende tid er der således kun et enkelt gøremål for ham i den kongelige kalender. Det er Copenhagen Historic Grand Prix, som Joachim deltager i den 3. august i København.
Når august bliver til september, begynder Joachim på uddannelsen ved École Militaire i Paris.
Stille exit
Derfor passer Joachims stilfærdige exit i smug da også til forløbet. Han ønsker heller ikke at skabe et stort postyr i pressen.
– Prins Joachim og prinsesse Maries flytteplaner er private, så det kan jeg ikke hjælpe dig med, skriver en medarbejder fra Det Gule Palæ i en sms til SE og HØR.
Joachims pengetank bugner: På borgerløn
Joachim 50-års fejring: Stille middag hos mor
Tilbage står den halvtomme villa på Emiliekildevej i Klampenborg. Med masser af minder fra et helt liv i Danmark.
Vil du læse meget mere om de kongelige hver eneste uge? Så bliv fast abonnenent på SE og HØR - læs mere her.