Kendte12. juli 2019

Det så du ikke på TV: Så ramt var ”Korpset”-deltager

”Korpset”-aspiranten Kenneth Friis Aaboe var så mentalt og fysisk udkørt, at han til sidst ikke kunne klare selv de mest simple opgaver. Årsagen var blandt andet, at den 30-årige brandmand ikke havde sovet i flere døgn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/korpset2.jpg
 (Foto: TV 2)

De bliver presset til det alleryderste. Når de tror, at der venter dem en tiltrængt pause, bliver de endnu engang sendt ud på en drænende løbetur.

De håbefulde aspiranter i TV 2-programmet "Korpset" skal – som programmet også antyder – være gjort af et særligt stof for at gøre sig forhåbninger om at gennemføre de otte dage med intense mentale og fysiske udfordringer.

Én af dem, der dog måtte tage sit armbind af og forlade programmet, var Kenneth Friis Aaboe.

Den 30-årige brandmand var til sidst så drænet, at han end ikke kunne gennemgøre simple opgaver.

Nu afslører han, at årsagen var, at han ikke havde sovet i hele 56 timer, mens han var en del af ”Korpset”.

Til TV 2 fortæller Kenneth, at søvnproblemerne allerede begyndte natten før, han skulle i gang med optagelserne. Han burde have fået masser af søvn – men i stedet lå han og spekulerede.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/korpset.jpg
 (Foto: TV 2)

Kenneth kapitulerede efter 56 timer uden søvn. Foto: TV 2

- Der var nogle ting, jeg bøvlede med mentalt, som gjorde, jeg ikke havde overskud, siger brandmanden til TV 2.

Søvnmanglen fortsatte, mens han var med i ”Korpset”. På dag to, hvor han ikke havde sovet i 48 timer, bad han om tilladelse til at tale med ”Korpsets” læge.

Chefinstruktør Thomas Rathsack afslog og mente, han kunne klare mere.

Efter to dage i programmet – og cirka 56 timer uden søvn – kapitulerede Kenneth til sidst. Han tog sit armbind af.

- Det var én stor fiasko og et stort nederlag, lad mig sige det sådan, siger Kenneth til TV 2 og tilføjer, at han har svært ved at huske tiden i ”Korpset”:

Brug for en pause i hverdagen? Køb et abonnement på SE og HØR

- Det var både søvnen og den mentale faktor. Jeg kunne simpelthen ikke se mig ud af det til sidst. Det var ikke det, jeg havde regnet med, jeg skulle gå ud på. Jeg blev ikke presset til min fysiske grænse.

Sponsoreret indhold