Kendte13. juli 2019

Diane Keaton har ikke datet i 35 år

73-årige Diane Keaton har ikke travlt på kærlighedsfronten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega409854_009.jpg
 Foto: MEGA

Hun har datet store stjerner som Woody Allen, Al Pacino og Warren Beatty, men det har aldrig været kærlighedsforhold, der har varet ved for Hollywood-skuespilleren Diane Keaton.

I et nyt interview med InStyle fortæller hun, at det faktisk er ualmindeligt lang tid siden, at hun sidst var på date.

Her bliver hun nemlig spurgt, om hun stadig bliver spurgt ud af mændene, og svaret er klart.

- Aldrig. Okay? Lad os bare få det ud af verden. Det er vigtigt. Jeg har ikke været på en date i 35 år, fortæller Keaton til magasinet.

På spørgsmålet, om hun har lyst til at date, er svaret mere uklart.

- Jeg har mange mandlige venner. Jeg har mange venner, men ingen dates, lyder det fra skuespilleren.

Diane Keaton har aldrig været i et reelt forhold, og derfor er hun endt med at stifte sin egen familie ved hjælp af adoption.

Hun har adopteret en søn, Duke, der i dag er 18 år, og datteren Dexter, der er 23.

I et interview med People har hun tidligere fortalt om det faktum, at hun aldrig har været i et forhold.

- Jeg er 73 år, og jeg tror, at jeg er den eneste i min generation, og måske generationen før, der har været single hele livet, fortalte hun i maj til People.

- Jeg tror ikke, at det havde været nogen god idé, at jeg blev gift, og jeg er meget glad for, at jeg aldrig gjorde det, lyder det ligeledes i interviewet med People.

Nyd sommeren med SE og HØR. Køb et abonnement her!

Sponsoreret indhold