Kongelige16. juli 2019

Caroline Fleming flytter ind i prins Joachims hus

Prins Joachim har fundet en lejer til sin store villa i Klampenborg. Det bliver TV-baronessen Caroline Fleming, der flytter ind
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caroline_fleming_11.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Caroline Fleming vender hjem til Danmark, og hun har allerede fundet sig et sted at bo.

Og hun har ikke skullet lede langt for at finde sin nye bolig. Hun har nemlig fået lov til at leje prins Joachims store villa i Klampenborg, nu hvor han selv er flyttet til Paris med familien.

- Jeg kan bekræfte, at Caroline Fleming har lejet prins Joachims hus, men først flytter ind med sin familie den 1. august, siger Jesper Thomsen, der er direktør i Unique Models til SE og HØR.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/klampenborg-palae.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Prins Joachims palæ i Klampenborg. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Caroline Fleming bytter altså overklassestilen i London ud med royal stil i Klampenborg.

Her får hun 527 kvadratmeter at boltre sig på.

Flyttedagen 1. august gør det også muligt for TV-baronessen at nyde den store pool, der er i baghaven.

I sidste uge kunne SE og HØR fortælle, at prins Joachim og prinsesse Marie allerede var fraflyttet villaen i Klampenborg.

Om et par uger er der så igen liv i den store villa.

Du kan læse hele historien om Caroline Flemings nye liv i Danmark i denne uges SE og HØR, der er på gaden onsdag.

https://imgix.seoghoer.dk/sh29_forside_instagram_1.jpg

Sponsoreret indhold