Kendte19. juli 2019

"Ex on the Beach"-par er gået fra hinanden

Jonas og Simone, der blev kærester efter dette års udgave af "Ex on the Beach", er gået fra hinanden efter fire måneders forhold
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190313_wen_-_tv3_163.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det er slut mellem Jonas og Simone, der blev kærester efter deres deltagelse i "Ex on the Beach".

Det fortæller Jonas til SE og HØR.

- Jeg gik fra hende i sidste uge. I et parforhold skal man være der for hinanden og man skal vide, hvor man har hinanden henne, og til sidst der vidste jeg ikke, hvor jeg havde hende henne, fortæller Jonas om bruddet.

Parret nåede at være kærester i lidt over fire måneder.

I forbindelse med bruddet har Simone fortalt til Realityportalen.dk, at Jonas har et stor hashmisbrug.

Det har dog intet på sig, fortæller Jonas til SE og HØR.

I virkeligheden er det noget helt andet, der har været galt.

- Det er noget underligt noget at begynde at snakke om, når man ikke kan forstå, at der mangler noget gensidig kærlighed fra hendes side af, siger Jonas og fortsætter:

- Det er barnligt. Er du 16 år gammel eller 30 år? Lad være med at opføre dig som en fucking teenager. Sådan et rygte kan jo ødelægge alt for mig, raser han.

Efter beskyldningerne er det for Jonas helt slut med Simone.

- Jeg elsker hende stadig, det kan jeg ikke komme udenom. Men efter alt det hun har gjort og sagt, så skal jeg ikke have sådan en person i mit liv, siger han og fortsætter:

- Hvis hun kommer med en undskyldning og en forklaring, så er jeg klar til at tilgive, men alt i alt, så er jeg helt færdig med Simone og skal ikke have noget med hende at gøre igen.

Det næste stykke tid har Jonas ikke tænkt sig at date.

- Jeg har ikke behov for at komme ud og svinge pikken. Nu skal jeg bare lige have styr på, hvad jeg selv har lyst, og jeg har ikke tid til det. Lige pt. skal jeg bare fokusere på mig selv.

Køb et abonnement på SE og HØR her!

Sponsoreret indhold