Harry fejlede: Meghan forstod ikke alvoren
Meghan Markle har i mange år været vant til at få en del opmærksomhed, da hertuginden tidligere har været skuespiller i succes-serien "Suits".
Det er dog intet sammenlignet med hendes nuværende position som hertuginde i det britiske kongehus.
Her er det hverdagskost at blive jagtet af hungrende fotografer og fans, der vil have en flig af de royale.
Ifølge den royale ekspert Tim Ewart, så er det mere voldsomt for Meghan, end da hun var skuespiller i hjemlandet USA.
"Hun var ikke jagtet af paparazzi-fotografer," siger Tim Ewart ifølge The Sun.
Meghan og Harry er her fotografere med parrets søn Archie. Foto: MEGA
Eksperten mener, at det er umuligt at forberede en kommende hustru på alt virakken, der følger med som medlem af kongehuset.
"Den royale familie er over alt det, som hun kunne forvente. Det er svært for Harry at forklare, hvor intenst det er. Ligesom det var for William og Kate," siger Tim Ewart.
Selvom man skulle tro, at opmærksomheden fra fotografer var slem nok før i tiden, så er det hele faktisk blever forværret.
"Alle har en telefon på sig. Intet er privat mere," siger den royale ekspert.
Meghan blev medlem af det britiske kongehus, da hun blev gift med Harry i maj 2018.