
Line Branth og Amin Jensen venter baby til januar
Foto: All OverSelv om Amin Jensen har haft travlt med sit 15-års jubilæumsshow og sin kun 9 måneder gamle datter Lærke, har han alligevel fået presset "hygge med konen" ind i kalenderen.
Under 1 år efter at Amin Jensen blev far til lille Lærke, fortæller han nemlig, at han og fru Line Branth, 28, venter deres 2. barn sammen.
Aviserne er fulde af historier om mænds dalende fertilitet, men det er ikke noget, Amin behøver at bekymre sig om. Babyen i maven, der melder sin ankomst i slutningen af januar, er nemlig komikerens 3. barn.
Han er også far til 12-årige Mira, som han har fra et tidligere forhold.