Sådan slapper Thomas Rathsack af: Jeg laver larm
Nord for København og med direkte udsigt til Øresund bruger 52-årige Thomas Rathsack oceaner af timer foran computeren.
Den tidligere jægersoldat, aktuel i TV 2’s ”Korpset”, har nemlig lejet sig ind i et kontorfællesskab, hvor han kan give sig hen til tastaturet og sin femte roman.
Men udsigten er ikke det eneste plus ved Thomas’ idylliske arbejdsplads.
– Jeg har mit trommesæt stående nede i kælderen – jeg laver larm, så det bliver kun brugt, når de andre er taget hjem.
– Jeg spillede som lille, og så begyndte jeg igen i 90’erne. Jeg savnede det, og derfor købte jeg et trommesæt sidste år.
Jeg kommer i et frigear – har jeg en dag, hvor tingene ikke rigtig hænger sammen, så bliver tavlen hvisket ren ved at spille musik.
– Jeg elsker musik og kan slet ikke undvære det, fastslår Rathsack, der blev landskendt, da hans bog i ”Jæger – i krig med eliten” i 2009 trak overskrifter.
Selvbiografien blev startskuddet til hans forfatterskab.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Femte bind i serien om jægersoldaten Michael Plessner er netop ved at blive skabt. – Efter den bliver serien lukket ned, og jeg begynder på et nyt projekt. Jeg tror, jeg vender tilbage til 80’erne. (Foto: Dan Mariegaard)
– At skrive bøger er noget andet end at være udsendt. Det er et soloridt, og jeg kommer ellers fra en verden, hvor alt var afhængigt af gruppen. Nu er det bare mig selv foran en computer.
Det er en kolossal kontrast, men jeg er god til at omstille mig.
– Hvis det bliver for meget, så trækker jeg noget frisk luft eller smutter ned i kælderen til trommerne.
Internationale drømme
Indtil videre har Thomas Rathsack udgivet seks bøger – og en syvende er på vej.
– Inden for 10 år har jeg fået det helt store internationale gennembrud som forfatter. Jeg satser på forfatterskabet, lyder det fra eks-soldaten, der trives med ikke at vide, hvad han skal lave om et halvt år.
Familie har Rathsack aldrig stiftet, men det ser han fordele ved:
– Min livsform er fed, fordi jeg har så meget frihed. Der er ingen, der fortæller mig, hvornår jeg skal stå op om morgenen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Som ung knægt vidste Rathsack, at Jægerkorpset var noget for ham. – Jeg var en forvirret ung knægt, der ikke kunne finde ud af, hvad jeg skulle. Jeg søgte nogle svar, og jeg var dårlig i skolen, fastslår Thomas, der blev optaget som 23-årig i 1990. (Foto: Dan Mariegaard)
– Jeg har deadlines, men jeg har en frihedsgrad, og det lever jeg så godt med.
Jeg kan godt lide at leve med uforudsigeligheden og en grad af risiko.
Jeg trives med gyngende grund under mig, lyder det.
Det så du ikke på TV: Så ramt var ”Korpset”-deltager
Forfatter er dog ikke det eneste, der pryder Thomas’ cv.
– Jeg har tre spor, jeg forfølger lige nu. Det er primært mine bøger, som jeg gerne vil leve godt af.
Derudover har jeg mine foredrag, og så laver jeg TV-projekter. Og jeg har netop optaget en række podcast, siger den tatoverede fyr.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– ”Korpset” var første gang, jeg fornemmede, det var et koncept, der passede til mig, for der har været andre tilbud. Det gav mening, fordi jeg føler mig hjemme i det, og jeg ville få noget med min gamle verden at gøre. Så jeg sagde ja tak. (Foto: Dan Mariegaard)
Ikke skue hunden ...
på hårene, lyder det velkendte ordsprog.
Og det nikker Thomas Rathsack med en overbevisende grad af bestemthed ja til.
– Jeg kender ikke nogen jægersoldater, der er hårde mennesker. Vi er ikke stereotyper.
Jeg har for eksempel en svaghed for hunde.
Jeg mistede min hund i 2017. Selma blev 16 år, og jeg fandt hende på gaden i Afghanistan. Jeg skal klart have hund igen på et tidspunkt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– ”Korpset” er autentisk. Vi kører på i otte døgn, og vi tager ikke scenerne om. Det er vores verden, produktionen skildrer. Afsnit tre kan man virkelig glæde sig til, lover programmets frontmand. (Foto: Thomas Rønn/TV 2)
– Mine bløde sider viser sig forhåbentlig også på andre måder end med hundene. Det får jeg i hvert fald at vide af mine omgivelser, fastslår ”Korpset”s chefinstruktør, der torsdag efter torsdag udsætter aspiranterne for vilde udfordringer.
"Korpset"-deltager fik frygtelig besked juleaften: Du har HIV
– Jeg kan se meget af mig selv i aspiranterne. Jeg kan huske min egen frustration over uforudsigeligheden.
Man handler minut for minut, og det kan hurtigt udvikle sig til frygt.
Jeg kan også huske ærgerrigheden og trangen til at bevise, hvad man duer til, slutter Rathsack, som du kan opleve på TV 2 de kommende torsdage klokken 20.
Brug for en pause i hverdagen? Køb et abonnement på SE og HØR