Kendte27. juli 2019

Lisbet Dahl fik høreapparat: Født på ny

I februar fik Lisbet Dahl høreapparater. Det er hun lykkelig for.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lisbet_dahl_jsu_1.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Lisbet Dahl undrede sig. Hun, der altid har været musikalsk, havde pludselig svært ved at finde grundtonen i musikken.

– Sig mig, kan man blive umusikalsk med årene? spurgte hun derfor Cirkusrevyens kapelmester James Price.

Det havde han aldrig hørt om, så Lisbet lod sig undersøge og fandt ud af, at hun ikke længere kunne høre den høje diskant. Derfor blev hun udstyret med to høreapparater, og hun er begejstret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lisbet_dahl_jsu_3.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

– De kører på Bluetooth, så jeg kan skrue op og ned via min mobiltelefon. Jeg vænnede mig lynhurtigt til dem. Nok fordi jeg er vant til at have lyd i ørerne, og så også fordi jeg har været tidligt ude, fortæller Lisbet Dahl. (Foto: Jesper Sunesen)

– Det er, som om jeg har haft en dyne over hovedet før. Jeg er lykkelig for dem og fortæller vidt og bredt derom, siger den 73-årige skuespiller.

Når Lisbet ikke går stille med dørene som så mange andre, er det, fordi hun gerne vil bryde det tabu, der hersker omkring høreapparater.

Små smykker

– Jeg synes, man burde kalde dem ”hearrings” og så udsmykke dem med perler, farver og alskens anden pynt i stedet for at være flov over dem, siger hun.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lisbet_dahl_jsu_12.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

– Ingen behøver at lægge mærke til dem, men jeg ville faktisk gerne have en masse pynt til dem, så alle lagde mærke til, at jeg har fået høreapparater. (Foto: Jesper Sunesen)

Selv oplever hun, at mange af hendes venner venter alt for længe med at få hjælp til hørelsen, og det er synd og skam, mener hun.

– Jeg hører udmærket, siger de alle sammen, men det er jo ikke rigtigt. De fleste hører meget dårligere end jeg, og jo før de får hjælp, jo bedre, siger hun.

At hun selv har været hurtigt ude, er en kæmpe fordel, mener hun.

– Hjernen prøver at kompensere for, at hørelsen bliver dårligere. Derfor kan det være et kæmpe chok, når man så endelig får de her apparater, forklarer hun.

Selv om det kan være lidt af en udskrivning, synes hun alligevel, man skal gøre det.

Hellere det end at tage på ferie, synes hun.

Vil du læse meget mere om de kendte hver eneste uge? Så bliv fast abonnenent på SE og HØR - læs mere her.

Sponsoreret indhold