Flirt og vilde afsløringer: Frederik Skovbjerg som SE og HØR-journalist
Har du fået en ny kæreste? Skal vi snart se dig på skærmen igen? Det er bare nogle af de spørgsmål, som Frederik Skovbjerg er vant til at svare på, når han dukker op til arrangementer, hvor pressen også er.
I torsdag blev rollerne dog byttet om for en stund, da "Ex on the beach"-fyren var til finalefest for den netop afsluttede sæson af "Paradise Hotel".
Her indgik Frederik nemlig en aftale med en af SE og HØRs udsendte journalister om, at han fik lov til at overtage mikrofonen for en aften.
Og det gik faktisk ganske udemærket. I hvert fald fik den afblegede TV-gut presset flere saftige afsløringer ud af sine TV-venner, da han fik den røde mikrofon i hånden.
Se den sjove video i toppen af artiklen!
Til at starte med får Frederik sig en hyggelig snak med sin gode ven Joakim Meskali, som var med i den første sæson af TV3-hittet "Love Island". Her fandt han kærligheden i Olivia Salo, som han i dag ikke længere er sammen med.
Derfor går der hurtigt drengerøvssnak i den mellem de to kammersjukker, og her bliver der bestemt ikke sparet på detaljerne. Blandt andet fortæller de lystigt om, hvordan Joakim har taget en viagra-pille dagen forinden.
Artiklen fortsætter under billedet...
Frederik Skovbjerg blev for alvor kendt, da han deltog i sæson to af "Ex on the beach" (Foto: Thomas Laursen)
Efter et pitstop hos aftenens hovedperson Teitur Skoubo, som vandt "Paradise Hotel" og løb afsted med en præmie på 300.000, får en lettere beruset Frederik igen fundet vej uden for baren Lily McGees, hvor festen blev afholdt.
Her støder han ind i brystbomben Maja Bebe fra "Paradise Hotel", og hun fanger i den grad den nyklækkede reporters opmærksomhed. At dømme ud for videoen virker Maja da heller ikke helt ligeglad med Frederik.
Efter et par minutters flirt for rullende kameraer udser reality-fyren sit nye bytte. Han slår kløerne i Lenny Pihl, som vandt sidste års udgave af "Paradise Hotel".
Og som en sand SE og HØR-journalist skåner Frederik ikke Lenny på nogen måde. Se hele Frederik Skovbjergs aften som journalist i toppen af artiklen!
Her kan du se HELE den røde løber fra finalefesten for "Paradise Hotel":
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube