Åh nej! Jordyn Woods svigter Khloé Kardashian igen
Man skulle tro, at Jordyn Woods lærte en ting eller to, da hun satte en utroskabsskandale af den anden verden i gang, da hun var lidt for tæt med Khloé Kardashians daværende kæreste Tristan Thompson.
Sådan forholder det sig åbenbart ikke, da den 21-årige model nok en gang har dummet sig over for Khloé.
De to damer har åbenbart den samme type i mænd. I hvert fald har Jordyn igen haft et lidt for nært forhold til en mand, som også Khloé har et særligt bånd til.
Der er tale om basketball-stjernen James Harden, som tidligere har været kærester med den 35-årige Kardashian.
Artiklen fortsætter under billedet....
Khloé har datteren True på et år sammen med Tristan Thompson (Foto: MEGA)
Jordyn Woods og James Harden festede sammen på en natklub i USA, hvor de så ud til at hygge sig gevaldigt.
Det skriver det amerikanske medie TMZ.
Angiveligt skulle Jordyn på et tidspunkt have stået og danset foran James, mens han sad ned i et lounge-område på natklubben.
Den 29-årige boldstjerne så angiveligt ikke ud til at være ked af, at den skandaleombuste model stod foran ham og gav den gas.
Khloé Kardashian og James Harden nåede at være kærester i omkring et år tilbage i 2015.