Kendte29. juli 2019

Frygter at han tager magten over Céline Dion

Siden Céline Dion mistede sin mand i 2016 er Pepe Muñoz kommet tættere og tættere på hende. Nu frygter hendes venner, at han er ved at tage magten over hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega458027_001.jpg
 Foto: MEGA

Hvor end Céline Dion bevæger sig hen i offentligheden har hun altid danseren Pepe Muñoz ved sin side.

Nu frygter sangerindens nærmeste venner, at Pepe er ved at tage magten over sangerinden. Det skriver PageSix.

- Pepe er som hendes boytoy, og han prøver virkelig at tage over. Han isolerer hende, og folk kan mærke det. Hun er forelsket i ham og lytter til alt, hvad han siger, fortæller en kilde til PageSix og fortsætter:

- Folk går til ham, når de har spørgsmål. Han har fuldstændigt taget over. De eneste personer omkring hende nu er Pepe, hendes frisør og hendes stylist.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega456101_011.jpg
 Foto: MEGA

Pepe er altid ved Célines side. (Foto: MEGA)

Ifølge PageSix var det også Pepe, der var med til at fuldføre en plan, hvor Céline fyrede flere medarbejdere fra sin stab - inklusive hendes mangeårige stylist Law Roach.

Céline Dion og Pepe Muñoz har været udadskillelige i mere end to år, og Céline har faktisk selv fortalt om forholdet til den flotte fyr i et interview med The Sun.

- Pressen sagde: "Oh my, René er lige død, og nu er der en anden mand". Ja, der er en anden mand i mit liv, men ikke manden i mit liv... Vi er venner, vi er bedste venner, fortalte Céline i interviewet.

Céline Dion mistede sin mand, René Angelil, den 14. januar 2016.

Der er dog ikke alle, der er tæt på Céline Dion, der er bange for, at hun har udviklet et for tæt forhold til Pepe.

- Han er en fantastisk inspiration for hende. Han inspirerer hende til at tage chancer. Det er ikke en dårlig ting. Han styrer hende ikke. Folk ændrer deres stab, fortæller en anden kilde til PageSix og fortsætter:

- Hun er smart og på toppen af sin karriere. Det er hende, der bestemmer.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega345752_006.jpg
 Foto: MEGA

Céline og Pepe i Paris tidligere i år. (Foto: MEGA)

51-årige Céline Dion startede sin musikalske karriere helt tilbage i 1980.

I mange år var det René Angelil, som hun senere giftede sig med, der styrede hendes karriere.

Parret nåede at få tre børn, inden han døde i en alder af 73 år tilbage i 2016.

Læs mere om Hollywood-stjernerne - Køb et abonnement på SE og HØR her!

Sponsoreret indhold