Jeanne Boel fejrer 40 år som skuespiller

Skuespiller – hvorfor?

– Faget valgte mig. Ikke omvendt.

Jeg dansede på det tidspunkt og fik tilbudt at være med i en farce med Claus Ryskjær og Ulf Pilgaard. Jeg syntes, det var det sjoveste – resten er historie.

Bedste oplevelse?

– Den følelse i det øjeblik på scenen, hvor jeg fandt ud af, at hvis jeg gjorde ting på den rigtige måde, så fik jeg folk til at grine.

Det var et magisk øjeblik af erkendelse ud i, hvad skuespil kan.

Værste oplevelse?

– Jeg blev hyret til en forestilling, hvor alt var galt.

Jeg kan huske, jeg rejste mig i forsamlingen og sagde, at dette kan jo ikke lade sig gøre.

– Det kunne det heller ikke. Jeg forbød alle, jeg kendte, at komme.

Det var en katastrofe, men man lærer jo af de dårlige oplevelser.

Skelsættende kolleger?

– Lisbet Dahl har lært mig alt, hvad jeg kan om komedie, revy og farce. Så jeg har gået i den fineste mesterlære.

– Bare at se, hvordan hun, Ulf og Rysse arbejdede ...

Uhh, hvor har jeg lært meget om timing, hvornår man skal slippe, hvornår gi' den gas.

Lisbet er en kæmpe inspiration. Hun har været min teaterskole.

Råd til yngre kolleger?

– Gode råd kan man give, erfaringer kan man kun lære sig, sagde min mor altid.

Sådan har jeg det også. Hvad der virker for mig, virker ikke nødvendigvis for andre.

– Men et godt råd er at kaste sig ud i tingene. Sådan lidt Peter Plys-agtigt:

”Det her har jeg ikke prøvet før, så det skal nok gå godt.” Og lyt. Hvorfor fungerer det, når en kollega gør sådan og sådan.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

Jeanne Boel lader sig ofte inspirere af Peter Plys' vise ord. (Foto: MEGA)

Sjoveste rolle?

– Whauu, den er svær. Jeg var meget glad for at spille Malle i ”Genboerne” på Det Ny Teater.

Jeg ville gerne have spillet lidt mere klassisk teater, men det lå ikke i kortene.

Men Josefine Brahe i julekalenderen med Pyrus har jo i den grad været med til at definere mig over for folk. Der er jo så mange flere, der ser TV end går i teater.

Råd til dig selv som ung?

– Lad være med at gå så frygtelig meget op i, hvad andre mener. Det handler i virkeligheden om dem og ikke om dig.

Bare jeg havde sagt nej?

– Karsten Jansfort og jeg havde overtaget et julefrokostjob for et par kolleger på færgen til Helsingør.

Det var rædselsfuldt. Vi spillede på vogndækket, og folk var så berusede, det var løgn. De må gerne grine og være højrøstede, men det her var ydmygende.

Bagefter sad vi på molen, kiggede ud over vandet og lovede os selv, at det ville vi aldrig gøre igen.

Store omvæltninger?

– Er lige sket. Vi har rykket teltpælene i København op for at slå os ned i Sønderborg.

– Den 7. juni overtog vi huset, så vi føler det stadig, som om vi bor i et fremmed hus med egne møbler.

Det er en kæmpe omvæltning og endnu så nyt, så det er svært at sige noget om.

Men det er sådan, det skal være.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Heldigvis har vi hele tiden været enige om at overtage Sønderborg Sommer Revy efter Johnna og Leif Maibom og flytte herned, siger Jeanne om parløbet med sin mand, Klaus Kristensen, 62. (Foto: Hanne Juul)

– Vi mener det alvorligt med revyen, men jeg ville ønske, det var sket for ti år siden. Det er svært at blive revet op med rode i så sen en alder, og jeg savner mine venner.

Men altså! Lige nu går jeg og plukker hindbær i den have, som jeg endnu ikke helt kender.

Lad os se, hvordan det går, som min helt Peter Plys optimistisk ville have sagt.

Alder?

– Helt generelt er det både sjovere og mere interessant at spille midaldrende furie end ung, smuk, sexet og ofte også dum blondine. Det sidste er der ikke meget kød på.

Privat synes jeg også, der er mange fordele ved at blive ældre. Det var ingen drøm at være 25 år, men perioden mellem 30 og 40 kunne nu godt have varet lidt længere.

Brug for en pause i hverdagen? Køb et abonnement på SE og HØR.