Kendte5. august 2019

Britney Spears lovpriser kæresten

Britney Spears er ovenud lykkelig for forholdet til kæresten Sam Asghari
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega474833_058.jpg
 Foto: MEGA

Britney Spears og kæresten Sam Asghari har været sammen siden 2016, og alt tyder på, at det er et af de bedste forhold, som popstjernen nogensinde har været i.

I en ny video på Instagram lovpriser hun ham, så han næsten kun kan få røde kinder.

- Jeg kan ikke tro, at jeg vågner op til denne mand hver morgen, fortæller Britney i sin video, inden hun fortsætter:

- Ikke nok med at min kæreste er virkelig hot, så er han måske også verdens bedste kok.

Derefter filmer Britney over på Sam, der står og er ved at lave morgenmad til hende.

Artiklen fortsætter efter videoen

Britney Spears og Sam Asghari mødte hinanden tilbage i 2016, da han medvirkede i en af hendes musikvideoer.

Selvom de har været sammen i tre år, var det først for nylig, at Sam Asghari var med på den røde løber ved en premiere.

Det skrev Britney på Instagram forud for den store aften.

- Vores første premiere, skrev hun til et billede, hvor man kunne se de outfits, som parret havde valgt at tage på i dagens anledning.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega471281_036.jpg
 Foto: MEGA

Britney Spears og Sam Asghari på den røde løber ved premieren på "Once upon a time in Hollywood". (Foto: MEGA)

På den røde løber kunne Britney samtidig fremvise en gigantisk diamantring, hvilket fik rygterne om en forlovelse til at løbe stærkt.

Britney Spears og Sam Asghari kommenterede ikke selv den store forlovelsesring eller muligheden for en forlovelse, da de stod på den rød løber.

Men der var ingen tvivl om, at de var mere end almindeligt glade for hinanden.

Der blev blandt andet delt flere kys ud på den røde løber, og parret fremstod nærmest som nyforelskede.

Køb et abonnement på SE og HØR her!

Sponsoreret indhold